WeysesMinde_1916

løv, og han skyldte baade Weyse og Karen. Han stævnede meget tidligt paa Reisedagen en Jøde op til sig og feiede ud alt, hvad der laa paa hans Klædeskab, ham tihørende „og maaske mere til", hvilket Jøden tog for en Sum af 7 Rdl. Derefter tog han glad af­ sted, og „Karen og Professoren erholdt nasum longum“ . „Saa meget synes at være en uimodsigelig og høist bedrøvelig Sandhed, at Etagen, kaldet anden Sal i Kron­ prinsessegade 392, med Rette kan tillægges det Epithe- ton ornans „den lurvede Etage“ , thi Ingen af dets Beboere er, hvad man kalde en nogenledes velhaven­ de Person, ja, selv Husfaderen har endelig lige med den Inskription paa den tilintetgjorte Ulfeldts Skam- Støtte til evig Skam og Skændsel maatte bide i det snærpende, sure Æble ved at modtage Christens hon­ nette Tilbud at villle ad interim udlægge af sin Spare­ kassebog Pengene for de nødvendige 4 Favne Vinter- brænde, der alt nu er steget til llVa Rdl. pr. Favn, og hvoraf det Bedste gaar bort i disse Dage". Weyse var nu mutters ene en 14 Dages Tid og maatte trøste sig med sin Liflandske eller sin Stjerne­ kabale. Han havde saaledes Tid nok til at svare paa et Spørgsmaal af Theodor Hansen, om det er bedre at leve end at have levet. „Kommer an paa Smag og Behag, svarer jeg, og paa Livets Kvalitet selv. At have levet et Hundeliv er bedre end at leve det. Men ialfald gaar i Livet Præsens foran Imperfektum eller rettere Perfektum ligesom i Grammatiken; altsaa hjæl­ per det ikke at stampe imod Brodden eller ønske 151