WeysesMinde_1916

løb ham mir nichts Dir nichts forbi, En raabte: „Ih Guds Død og Pine! Se endelig, at Du snart kommer op igjen“ og fløi videre“. Det humane Ønske gik dog i Opfyldelse. Gjæsterne drev Sporten med bout-rimés, Sonetter, der lavedes efter opgivne Enderim. Weyse og Heiberg forsøgte sig paa Enderim, givne af Thiele, men uden at man kunde faa høie Tanker om deres poetiske Gaver. Weyse skrev til Thiele:

Je g faar da vel lægge m it Hoved i B'iød Og røre om kring i m in H jern es Grød In d til med Forstandens herlige L im Je g h av er forbundet de gale Rim . Thi galere R im end Mære og 0 , Molière og Blære og fro Og Ko og beskjære og P a k og B lik Og Ven og Tobak og The og Tieck Vel næppe før m an paa Jo rd en fandt I de mange A ar, den om Solen rand t.

Der arrangeredes Spilleborde, men W eyse spillede ikke med. Han morede Gjæsterne ved at lave de snur­ rigsteRecitationer over Repliker, der faldt, menfrem­ for Alt, naar han var i Humør, ved at fantasere paa Klaveret, og han kunde da ledsage Spillet med Forkla­ ringer af, hvad der skildredes, og ende med, at en Hare kom paa Spiddet, dryp! dryp! Ogsaa sang han efter Katte eller parodierede Rossinis „Di tanti palpiti“, der dog forfeilede sin Hensigt, da Tilhørerne var nær­ ved at blive Rossinister. Sommeren 1819 tilbragte han i filosofisk Ensomhed 19