WeysesMinde_1916

tilsidst sin Ret gjældende. „Den Stumme i Portici“, skrev W eyse til Buntzen, „gjør alle Mennesker forrykte undtagen din Yen W ., der ikke har hørt og ikke vil høre hende, fordi hun tromler, triangulerer og flautopiccoli- serer fra Begyndelsen til Enden. Da jeg erfoer dette, saa havde jeg nok. Forresten skal Patges være over* maade deilig stum. Godt for J. L. Heiberg, om hun konserverer denne Egenskab til Ægtestanden, thi å la fin des fins tager han hende dog tilsidst til sin Gemal* inde, thi han er saa forlibt, at han ikke bestiller Andet end elske. Langt om længe er han dog bleven færdig med „Bruden“ — til Aubers Musik, thi nu regerer han — . Den blev givet igaar og — man hyssede, fordi man fandt Stykket altfor fransk. Men dansk med Liv og Sjæl er og forbliver din hengivne C. E. F. W eyse. Brød han sig ikke om Auber, havde han destomere Udbytte af Klavervirtuosen og Komponisten Moscheles’ Besøg et Par Aar tidligere, just som et Sammenstød af Omstændigheder løftede ham saa høit ud af den gamle Tummerumme. Moscheles stod paa den gamle Grund, men pegede fremad. De gjorde hinanden lange Besøg og drøftede interessante musikalske Spørgsmaal. Men han kunde ikke ret faa Vind i Seilene og følte sig paa forskjellig Maade hæmmet. Dette fremgaar af Breve til Buntzen, som dog nok vare beregnede paa at faa Vennen til at smile ad alt for stærke Udtryk. „Jeg bryder mig ikke engang om, hvem der efter 3 4