WeysesMinde_1916
esse og som kjedede ham gudsjammerligt. Men kom han b lot udenfor Arkivet, svingede han Munterhedens Fane, gjorde Løier for Ti og spiste for Ti, ialfald hos Weyse. Da han havde hørt til det Müllerske Skuespillersel skab, er det rimeligt, at han har gjort Weyses Be- kjendtskab gjennem Müller. Men uden denne havde han vel nok fundet derhen, da han elskede Musik og gav sig saameget af dermed, at han, vistnok under W ey ses Veiledning, saa smaat blev Komponist. Det maa formodes, at han en Tidlang har været Logerende hos W eyse, men han vedblev at høre til Husets faste Stok, baade som Middags- og Aftengjæst. Han havde sine Skavanker, og de kunde være ret irriterende, saa hvis W eyse ikke havde holdt saa me get af ham, som han aabenbart gjorde, vilde Venska bet ikke have varet saa længe. Hans Upræcisitet var konstant. „Jeg har min store Ærgrelse“, skrev Weyse til Hertz, „over Personer som Digteren og Kancelli sten Frantz Hansen, der aldrig kan være til rette Tid paa Pletten. Naar han spiser hos mig, venter jeg hel ler aldrig med Maden, men lader ham spise den bag efter. Da jeg spiste Kl. 2, indfandt han sig aldrig før end 2 V 2 å *U; nu spiser jeg Kl. 8 og han kommer rigtigt henimod 4. Naar det bliver saaledes ved med Middagsmadens Uorden, saa tænker jeg, at det snart vil gaa Solen her, som det efter amerikanske Blade gik i Amerika, hvor der nemlig var en Mand, der saa nøiagtigt kunde eftergjøre Hanegal, at Solen blev nai- ret derved og stod adskillige Gange for tidlig op .“ 89
Made with FlippingBook