WeysesMinde_1916

siger Søren Hartmann og Borchorst“, medens det ikke gik slet saa glat med Bifaldet, da han spillede 5 Num- mere for Frøhlich. „Det kom frem, ligesom det var ha­ let med Tænger, at han fandt dem smukke; det skal nu forestille noget Særdeles ikke at blive afficeret“. Oehlenschlæger kom til W eyse og omfavnede ham at­ ter med Taarer i Øinene. Han var i fuld Puds med de store Kors af begge Ordener og kom lige fra Kon­ gen, der havde omfavnet ham og indbudt ham til The om Aftenen. H. P. Holst høstede fortjent Anerkjendelse for „O Fædreland, hvad har Du tabt“, komponeret af Weyse, der ligeledes satte Musik til Holsts „Farvel“, sunget ved Vesterport, da Liget førtes derigjennem, og Folke- vittigheden, der ikke kunde slumre, døbte Holst Peter Vesterportenskjold i Lighed med Admiral Wulff, der satte maadelige Vers til Katafalken ved Castrum doloris og kaldtes Casper dolorosus Katafalkenskjold. „Farvel“ kunde daarligt høres, da der var lidt tumultuarisk ved Ligtoget, som bevægede sig fremad med en overra­ skende Hurtighed. W eyse kjørte med sin gamle Ven, Organist Ludvig Zinck, til Roskilde, hvor begge boede hos Hertz. Fra Forstuen blev en Zinck tilhørende, lodden Reisestøvle stjaalen, og W eyse mente, at Tyven formodentlig kun havde eet Ben. Ogsaa Violinisten Wexschall boede der. Han distingverede sig sikkert i Kirken, mindre i Hu­ set, hvor han gav Pigerne, der to Kætter havde sid­ det oppe efter ham til Kl. 1, 24 Sk. og Karlen, der bar hans Tøi til Posten, 4 Sk. 68