WeysesMinde_1916

engang, „ havde jeg mine bedste Klæder paa med Hya- cinthbrystnaalen og Rubinringen, thi der var en meget rig Mand tilstede Særlig var hans Hu bleven rettet mod „den deilige Ring med en gul Brillant, som Ad­ miral Wulff fik af Christian V I I I .“ Samme Ring solgte Wulff tilbage til Kongen, og nu havde det den aller­ største Interesse at følge dens videre Skæbne. Kroning­ en var en farlig Periode, men den gjennemgik den uden at forlade Jærnskrinet hos Andresen. Skulde det ikke kunne tænkes, at den havnede hos ham selv? Et Øjeblik saae det sort ud. Det hed sig, at den var givet til en Virtuos, men nei! Den laa hos Andresen. W eyse blev efter Formælingen tilsagt til Audiens. Nødvendigvis maatte Sølvkorset staa ham for Tanke, da der havde været saa megen Tale derom. Men Sølv­ korset var med Et blevet Intet for ham. Bort med Sølvkorset, tænkte han. Penge, Penge er det, som i Øjeblikket interesserer mig mere end alle Æresbevis­ ninger! Han havde jo formelig skovlet Penge ind, og han vilde have mere for at klare sin Gæld. Siden 1. Januar 1840 havde han afdraget deraf 1100 Rd. Og Kongen gav ham, som han ønskede, ikke Sølvkorset, men Penge. Men hvad var det? Der var jo endnu me­ re! Han holdt Ringen med den gule Brillant i sin Haand! Den attraaede Skat var hans. „Og Professoren glædede sig som et Barn, der fik Julegave“.

78