591167820

vis Fattigpleje og ikke som nu udelukkende Sygepleje, som man tilstræbte. Den ordinære Understøttelse var kun ubetyde­ lig, Anvisning paa nogle 7T Brød (»da det, som Fattigvæsenet ydede, ikke var tilstrækkeligt«), nogle faa Urtekramvarer, lidt Kød, der blev anvist ved Damernes Besøg en Gang ugenlig, og ingen enkelt Anvisning maatte uden ifølge fælles Samraad beløbe sig til mere end 1 Mark. Det kunde jo synes kun at have lidt at betyde ligeoverfor en gennemgribende Mangel, men bragte dog altid som et Lysglimt ind i den fattiges glædesløse Liv. Større Betydning fik det, som blev ydet de syge, og som rettede sig efter hvad der trængtes til; man lod vaske for dem, skaffede dem den fornødne Opvartning, sørgede da ogsaa for Sygemad til dem, alt efter Lægernes Anvisning. Og i det hele fik disse allerede fra Foreningens første Begyndelse en heldig Indflydelse paa dens Udvikling, saa den alt mere blev ledet ind i det rette Spor. Af stor Vigtighed er det saaledes, at man paa Lægernes Anbefaling sørgede for, at der blev ydet mange kjertelsvage Børn en god og styrkende Næring til Helbredets Genoprettelse. Man aftalte det fornødne med forskellige Spiseværter, der for­ pligtede sig til to Gange om Ugen at levere en god og kraftig Kødsuppe med Kød til 12—15 kjertelsyge Børn, og man under­ søgte da ogsaa Tid efter anden, om Maden var, som den burde være. Plejeforeningen levede dengang sit Ungdomsliv. Med Be­ gejstring greb den fat paa hvad den havde stillet sig for Øje som tjenligt for dens Formaal, de fattiges aandelige og timelige Pleje. Det er, som udvider den stadig Blikket for at tage saa meget som muligt med, af hvad der kunde være til Gavn for dens fattige. Af størst Betydning var Oprettelsen af Arbejds. komiteen. Man opfordrer de fattige til at arbejde; men saa