591167820

Selvstændighed, gik alt mere op for Bevidstheden, og man erfarer da ogsaa af de første Beretninger, at Plejeforeningen frygter for at fremkalde den Formening blandt de fattige, at den skulde ville antage sig dem til fast Forsorg; man burde derfor, hedder det, saa vidt muligt gøre sig det til en Regel, kun at hjælpe for en Tid, og saalænge Nøden var meget stor. Det synes navnlig at være Kammerherreinde Rosenørns praktiske Blik, som denne Bevidsthed, der med hver Dag blev mere levende, skyldtes. Den Dygtighed, med hvilken hun vidste at styre Foreningens Anliggender, nød blandt dens Med­ lemmer almindelig Anerkendelse, og navnlig beundrede man hos hende Dygtigheden til at kende sine Folk og i Tvivlsfald at gribe det rette. Det var derfor ogsaa et stort Tab for Foreningen, da hun efter 5 Fjerdingaars Forløb blev nødt til at slippe denne Gerning, da hun blev udnævnt til Over- hofmesterinde hos Hds. Majestæt Dronningen; hun vedblev dog lige til sin Død at forestaa det besværlige Regnskabsvæsen, ligesom ogsaa Overbestyrelsen af Selskabets Anliggender forblev hos hende. Herved kom tillige Dronningen selv i nærmere Berøring med den paa hendes Opfordring stiftede Forening. Forstanderskabet blev overtaget af Fru Kammerherreinde W. G. Mylius. Men snart saa denne sig nødt til at fratræde og blev efterfulgt af Fru M. G. Meinert, hvem i 7 eller egenlig i 7V-j Aar Styrelsen af Foreningens Anliggender var betroet til. Her vil jeg endnu tilføje, at i Foreningens andet Aar vare Indtægterne (Overskuddet fra f. A., 315 Rdl., iberegnet) henved 2500 Rdl., hvoraf de kongelige havde ydet 920 Rdl., Gaver engang for alle 506 Rdl., aarlige Bidrag 552 Rdl. Udgiftslisten viser omtrent 2200 Rdl. Paa denne: 125 Rdl. for 130 Par Sko, 125 Rdl. for Brændsel; tillige tindes her opført: Skoleløn,