591167820

var hun en barnløs Enke,*) og saaledes var der mindre, der hindrede hende, end mangen anden; men ligefuldt er det en stor Taknemligheds Gæld, hvori Plejeforeningen staar til Fru Warming for hendes opoffrende Udholdenhed i denne Farens Tid. Arbejdet hvilede næsten udelukkende paa hende, ved Sygdommen var det i høj Grad blevet forøget, og hun havde indtil 40 Besøg at aflægge om Ugen. Ved Koleraens Udbrud blev efter Evne og bedste Skønnende taget særdeles Hensyn til de af Lægerne anbefalede Forholdsregler. Man søgte paa enhver Maade at opmuntre og berolige Sindene, der for de fleste vare nedsænkede i Rædsel. Man sørgede navnlig for Renligheden, lod vadske for de trængende og paasaa, at Boli­ gerne blcve rensede og udluftede. Der blev givet dobbelte Anvisninger paa nærende Fødemidler, og uldne Tæpper og Klædningsstykker skænkedes til dem, der særlig syntes at trænge dertil. Og saa gave disse fem Kvinder sig Gud i Vold og gik ud til deres Gerning, at tilse og pleje de syge, baade de kolerasyge og andre. Deres Vej førte dem ofte ind i Huse, hvor Koleraen havde opslaaet sit Arnested. Selv ude i det frie var Luften kvalm, og naar de saa ad de snævre, stejle Bagtrapper vare naaede, hvorhen de skulde, og lukkede Dørene op, var det, som strømmede Koleraen dem i Møde fra det kvalme Rum. Men uden at lade sig skræmme, traadte de ind, talte de lidende til Rette i deres Gru og Modløshed og søgte at vende deres Hu og Tanke opad. Og det, at de saa­ ledes med Livets Ord og gode Gaver i det timelige traadte ind til dem, som følte sig ene og forladte, hævede Modet hos mange forsagte Stakler. Den Rædsel, der, naar det var blevet *) Iler er der en Unøjagtighed, Fru W. havde tre Stifdøtre, som hun elskede med en sand moderlig Kærlighed og sendte bort fra Hjemmet, da hun beredte sig til at følge Kaldet fra Gud med at bringe Hjælp og Trøst til de fattige.