591167820

i det Opsving, som denne Gerning havde taget blandt Hoved­ stadens Damer (Antallet har imidlertid aldrig været mere end nogle og tredive). Mange, der glædede sig ved et lykkeligt Hjem, følte en Trang til med deres Lykke at træde de betrængte nær, andre, der havde prøvet Livets Sorger, følte en Trøst ved at trøste og husvale andre, og Beretningerne skildre os Glæden ved at træde Sygelejet nær og ved med milde Ord og kristelig Læsning at trøste og styrke de lidende; men de tale ogsaa om de Vanskeligheder, som Gerningen indeslutter, der kun kan røgtes af en erfaren Kvinde, der ved at gøre Skel mellem den ærlige Bekendelse og en hyklerisk Ordstrøm, hvorfor ogsaa ganske unge Piger advares mod at melde sig til en Gerning, som de endnu ikke aandelig ere voksne. I Aaret 1859 havde Foreningen den Sorg at miste sin Overbestyrerinde, Overhofmesterinde Rosenørn. Selv efterat hun ikke længere hørte til de virkende Damer i egenligste Forstand, var hendes praktiske Sands til stor Gavn for For­ eningen, som hun ved Møderne gave mange fortræffelige Vink, ligesom ogsaa Forstanderinderne i Tvivlsfald tyede til hende. Tillige var hun et Mellemled imellem Foreningen og Dron­ ningen, der vedvarende med den inderligste Velvillie omsluttede den. Da Overhofmesterinden var død den 22de April, opstod det Ønske hos hendes Majestæt, for Fremtiden som Forenin­ gens Protektrice at træde i et nøjere personligt Forhold til den, saaledes at Aarsmøderne saavidt muligt afholdtes under hendes Forsæde, og Forstanderinden hver Maaned havde Fore­ træde hos hende for med hende at afhandle Foreningens Anliggender. Samtidig indtraadte hendes Kammerfrøken, D. Rosen, der i nogle Aar hindret af sine Forretninger havde været nødt til at udtræde af Selskabet, atter blandt dets vir­ kende Medlemmer og overtog Revisionen af de maanedlige