591167820

imod var det ofte, som det forst nu ret kunde blive til noget alvorligt med Indvirkningen paa de syges aandelige Tilstand. »Gamle Pensionister« kunde man vel ikke længere have paa den samme Maade som tidligere. Men Vejen til Sygesengen var derved ikke afskaaren, ja ofte var det endogsaa, som havde man først nu fundet Vejen hjem til de fattige, da man kunde aabne sit Hjem for dem; jo mere kraftig man i det timelige tog sig af de lidende, desto glædeligere var ogsaa den Indvirkning, man var istand til at øve paa dem, og den hjærte- lige Omhu, der vistes dem, syntes ofte saa forunderligt at hjælpe til at bære det enfoldige Vidnesbyrd ind i IIjærterne. Menneskelivet udvikler sig jo ofte saa skønt just paa Sygelejet, hvormangen Sjæl tinder ikke der Herren, som er blevet borte for ham i Verden, saa Ordet fra Gud saa ofte just der kan begynde at faa Folk i Tale. Og saa paa den anden Side, hvormange haarde Anfægtelser maa den syge ikke ofte gennemgaa, saa han kommer til at føle, hvormeget han trænger til dem, der aandeligt komme ham til Hjælp; og hvo er vel dertil saa skikket som Kvinden, idet hun hyggende og plejende træder den syge nær. Saa befandt Plejeforeningen sig da i Slutningen af Treserne og Begyndelsen af Halvfjerserne paa et lykkeligt Stade; dens Foretagender trivedes for den, den nød Anseelse blandt dem, som kendte den, og om endog allerede dengang de aarlige Bidrag begyndte at tage noget af, saa var det dog ikke endnu i nogen foruroligende Brud og opvejedes tungt nf den Rigdom af Legater, som nedstrømmede over den. Plejeforeningens Legater, der ere af en saa stor Vigtighed for dens Bestaaen, ere imidlertid kun nævnede i dette lille Skrift, forsaavidt de slim i Forbindelse med Foreningens indre llistorio. Don, der ønsker Underretning i denne Sag, henviser jeg til Aarsberetnin-