591167820

Ved Reglementet for Kjøbenhavns Fattigvæsen af 1. Maj 1872 var det slaaet fast, at Modtagelsen af frit Lægetilsyn og fri Medicin i Sygdomstilfælde var at betragte som Fattigunder­ støttelse. Den Humanitet, der tidligere var blevet vist ved slige Lejligheder, var blevet misbrugt, og man saa sig derfor nødt til at gøre Lovens Bestemmelser gældende. Men Følgen deraf var, at mange syge laa hen uden Lægetilsyn og som en Følge deraf heller ikke kunde skaffe den Lægeattest, som Foreningen altid krævede. Nu derimod kunde man altid henvise Folk, der kom uden Attest, til Foreningens Læge. Men det vilde ikke gaa paa den Maade, og man nødtes til at lade hele Sagen falde, saameget mere som Lægerne bleve ved at vise den samme Humanitet som altid tidligere ligeoverfor de fattige syge, saa Forøgelsen af Foreningens Udgifter i Anledning af det ny Fattigreglement kun angik, hvad man kom til at give ud for Medicin, og det er mærkelig nok aldeles forsvindende. Stor var Glæden blandt Foreningens Medlemmer, da man i 1865 havde erhvervet sig sit eget Hus, og senere havde man ved en Hovedreparation i høj Grad forhøjet dets Værdi. Alen alligevel gik det efterhaanden op for flere af Damerne, og da navnlig for Forstanderinden, at mange og store Ulemper her vare tilstede, Spiseværelset var altfor lille, Køkkenet for ind­ skrænket; tilmed var der ikke tilstrækkelig Plads i Forraads- kamrene, og der var slet ingen Ventestue for dem, som kom forat afhente Maden. Saa var det da heller ikke saa underligt, at den Tanke opstod om selv at bygge og saaledes indrette sig et Hus efter sit Behov, saaledes som man jo ogsaa maa tænke, at Tilfældet har været med de fleste Stiftelser, der have eget Hus. Men her holdt det haardt at faa Folk til at være med; man frygtede for, at Enden blev, at Foreningen satte sine Midler til, selv den kære, gamle Enkedronning var ængstelig