591167820

og det Hjertelag, som udgik fra hende og fulgte Foreningen under dens Gerning. Det var efterat hun havde overtaget Protectoratet for Foreningen, mangen Gang en Trøst og Styrkelse for Forstanderinden, naar hun kunde komme til »at tale med Dronningen«, udøse sit Hjærte for hende og modtage hendes milde Opmuntringer. Man kalder hende gerne Foreningens Stifter; Udtrykket er maaske mindre korrekt, men i ethvert Tilfælde var det hende, der hos os først fattede Tanken om en ^Forening til de fattige syges Pleje, fik den ført ud i Virkelig­ heden, støttede den med Raad og Daad, og saaledes lige til det sidste var dens gode Aand, medens hun paa den anden Side aldrig med Magtsprog greb ind i Foreningens Virksomhed, men undte den Frihed til at raade i sine egne Anliggender. Og saaledes sørgede hun ogsaa paa sine gamle Dage for dens Fremtid, da hun foruden de 2000 Kr., som hun tidligere havdelegeret den, laa Dage før sin Død skænkede den 10,000 Kr. Det falder da ogsaa ligesaa smukt som naturligt, at den Damekomite, som havde sat sig i Spidsen for Indsamlingen til Guld Palmegrenen, der blev henlagt paa den salig Enkedron­ nings Kiste, lod det rige Overskud, 9000 Kr., tilfalde Plejefor­ eningen under Navnet: »Enkedronning Caroline Amalies Minde­ legat«, idet man udtalte, at, da Dronningen ved sin ømme Del­ tagelse for og Kærlighed til de fattige og lidende med Rette kunde kaldes de fattiges Plejemoder, saa havde man fundet, at Plejeforeningen, der var stiftet af og bar den afdødes Navn, maatte være den nærmeste til at modtage det omtalte Over­ skud. Ja Foreningen havde jo gennem mange Aar med Rette baaret Dronning Carolines Amalies Navn; men det er dog først i den 42de Beretning at vi linde Navnet anvendt af Foreningen selv, der havde ønsket ved dette Navn altid at mindes om, at

Made with FlippingBook - Online catalogs