591167820

Naar jeg siger, at det var Dronning Caroline Amalie, der fattede Tanken om en kvindelig Plejeforening og fik den ført ud i Virkeligheden, da er Meningen ikke den, at det var hos hende som hos den første, at denne Tanke opstod. Dronningen havde allerede 1838 gjort Bekendtskab med den navnkundige hamborgske Dame Amalie Vilhelmine Sieveking, der ogsaa fra sin Side havde følt sig inderlig hendragen til hende. Nu havde der under Frk. Sievekings Styrelse allerede i liere Aar i Hamborg bestaaet en af hende stiftet Forening til fattiges og syges Pleje, hvis Formaal og Virksomhed i høj Grad tiltrak sig Dronningens Opmærksomhed, og da hun nogle Aar derefter atter var i Hamborg og saa det storartede Opsving, som Amalie Sievekings Værk imidlertid havde taget, modnedes hos hende den Plan, ogsaa at gøre sine fattige delagtige i den Velsignelse, som dér udfoldede sig for hendes Øjne, i hvilken Hensigt hun i Eftersommeren 1843 skrev til hende og indbød hende til sig i Kjøbenhavn. Hun kom da ogsaa paa Dronningens Indbydelse og hjalp hende under hendes Bestræbelser for at faa den kvindelige Plejeforening sat i Gang og ordne dens første Virksomhed. Vor kære Dronning havde altsaa paa en Maade sendt Bud efter Frk. Sieveking, for at hun skulde hjælpe hende med at faa en Forening til de fattiges Pleje bragt istand i Kjøbenhavn. Men nu gjaldt det at finde en Dame, der kunde være skikket til som Forstanderinde at staa i Spidsen for det paatænkte Værk. Og en saadan fandt hun i Kammerherreinde Rosenørn, født Wormskjold, en fra Hjærtets og Forstandens Side lige højt begavet kristelig Kvinde, lige saa udrustet med sjældne aande- lige Fortrin som med praktisk Dygtighed i alle Livets Forhold. Hun var Enke efter Stiftamtmand, Kammerherre Rosenørn i Aarhus og boede paa den Tid i Kjøbenhavn, hvor Dronningen