591167820

havde lært hende at kende gennem den Kærlighed og det praktiske Blik, hvormed hun omfattede Asylsagen, der jo altid havde staaet Dronningens Hjærte saa nær. Hun vilde da heller ikke have kunnet finde nogen, der bedre var skikket til at føre hendes Tanke om Kvindegerningen til de fattiges Pleje ud i Livet. Hun og 7 andre Damer samledes da hos Frk. Sieveking i Hotellet »Stadt Hamburg« den Gte Oktbr. 1843, forat de, idet de fra den Dag i Herrens Navn toge fat paa Arbejdet, kunde lade sig vejlede af hendes indsigtsfulde Raad. Ved samme Møde vedtog man da ogsaa Grundbestemmelserne for Foreningens Virksomhed i Lighed med de af Frk. Sievekings Forening antagne. Det er dem, der danne Grundlaget for Statuterne, saaledes som de senere have udviklet sig. Foreningen skulde som alt i Verden have et Navn, og man valgte at kalde sig: Plejeforeningen af besøgende Damer for de værdige trængende og syge. Men dette Navn var jo aaben- bart noget langt, og blev i Folkemunde til: »Dameforeningen«, medens man selv nævnede sig: »Den kvindelige Plejeforening« og i Tiden slog det fast som Foreningens rette officielle Navn. Ved Valget af en Forstanderinde blev Kammerherreinde Rosen­ ørn enstemmig kaaret til at indtage denne Plads. Det var jo iøvrigt noget, der fulgte af sig selv, da det var hende, som Dronningen havde udseet til at føre hendes Tanke om en Plejestiftelse for de fattige og syge ud i Livet, og ingen var vel mere skikket end hun til at overtage et saadant Hverv. Men der behøvedes ogsaa en Kvinde af en ganske særegen Dygtighed til at lede et saa aldeles nyt Arbejde. Rigtignok havde Frk. Sieveking fulgt hende ved hendes første Optagelses­ besøg og været tilstede ved de første Ugemøder. Men hun havde jo sin egen Gerning derhjemme, som hun maatte tilbage til, og der stod nu den ny Forening uden Erfaring, vistnok med