591167820

en levende Begejstring for Plejegerningen i Menigheden, men iøvrigt som den, der ved at tage en ny Gerning op maatte prøve sig frem Skridt for Skridt. Nu vel, i egenligste Forstand var det jo heller intet nyt, det var næppe for nogen af Medlem­ merne første Gang, hun opsøgte de fattige i deres Boliger. Men som en Gerning, der røgtedes af en Forening af samvir­ kende Kræfter, var den ny, og hvert Øjeblik traadte det Spørgs- maal frem, hvorledes man ved de indtrædende Vanskeligheder havde at forholde sig. Foreningens Pengemidler frembøde ingen Vanskeligheder, de vare ikke store, ti man havde i Følelsen af, at man stod med uøvede Hænder ligeoverfor et nyt Foretagende uudseet sig ved ofienlig at henvende sig til sine Medborgeres Godgøren­ hed. Bidragene vare da ogsaa mest kommet ind fra Venner og Kyndinge. Dronningen gav 500 Rdl. aarlig, den gamle Enkedronning 100 Rdl., og hele Beløbet var i det første Aar benved 1700 Rdl. Herved synes vistnok ikke at kunne udrettes meget. Men saa var man da heller ikke tynget af nogen For­ pligtelse; man hjalp med hvad man kunde, og forslog det ikke, var man ikke bange for, selv at gribe i Pungen og at bevæge andre til det samme. Heller ikke behøvede man at nære Frygt for at komme til at fattes virkende Kræfter; i den første Vinter vare alle­ rede ld ny Damer traadte til, saa hele Antallet beløb sig til 22. Ogsaa Forretningsordenen frembød fra først af kun faa Vanskeligheder. Man havde almindelige Regler, som vare praktiske og lette at følge. Forstanderinden aflagde Optagelses­ besøget og undersøgte, saa godt det lod sig gøre, Forholdene. Indholdet af hendes Iagttagelser bleve indførte i en Bog, i hvilken ogsaa efter et trykt Schema de besøgende Damers Be­ mærkninger om Orden og Renlighed, Savn og Mangler osv.