SundhedtilstandenKøbenhavn_1899

37

væsenets Tilladelse maa foreligge , før Arbejdet kan paabegyndes, ligesom Bygnings­ væsenet bør underrettes om Sagen. 6. Naar der i Bygninger indrettes Rum (Skabe o. desl.), der formodes at skulle anvendes som Nødtørftsrun , uden paa Tegningerne at være betegnede som saadanne , til­ stiller Bygningsinspektøren Stadsbygmesteren Underretning derom, særlig hvis saadanne Rum ikke fyldestgøre Sundhedskommissionens oftere omtalte Forskrifter/ Allerede siden 19. Marts 1875 havde der i Henhold til den da gældende Byg ­ ningslov (§ 62) været udfærdiget Forskrifter for Etageklosetters Indretning, i hvilke det dog med Hensyn til selve Klosetrummet kun kræves, at det skal have „til­ strækkelig Lys og behørig Ventilation/ og denne Bestemmelse genfindes i en fornyet Udgave af Forskrifterne, dateret 15. April 1887, uden at det nærmere betegnes, hvad der forstaas ved tilstrækkelig Lysning og behørig Ventilation. Tilmed ses der ikke fra Bygningsmyndighedernes Side at være ført nogetsomhelst Tilsyn med, at de givne Bestemmelser overholdtes af de byggende. Som en Følge deraf er der i de efter­ følgende Aar, i hvilke en meget livlig Bebyggelse af forskellige Bykvarterer har fundet Sted, indrettet en overordentlig stor Mængde yderlig slette Klosetter: fuldkommen mørke og uventilerede Rum eller højst med et ganske lille Vindue til Køkkentrappen eller til et Nabolokale — oftest Pigekammer eller Køkken. — Ved Bygningsloven af 12. April 1889 bestemtes det (§ 47), at Luftklosetters Beholdere skulde ventileres ved en særskilt Kanal, der saavidt muligt skulde lægges ved Siden af Skorstensrør, og dette Paabuds Gennemførelse er siden paaset af Bygningsautoriteterne. Da en stor Mængde Køkkenskorstene som en Følge af den tiltagende Anvendelse af Kogegas kun sjældent ere varme, er imidlertid Nytten af disse Kanaler — oftest et 3" Zinkrør — meget hyppigt ganske illusorisk. — De i sanitær Henseende yderst uheldige Forhold, som de givne Forskrifters Ufuldstændighed og den omhandlede Mangel paa Tilsyn efter- haanden havde medført, maatte omsider foranledige Sundhedskommissionen til en Re­ vision af de paagældende Bestemmelser, og medens denne Revision stod paa, viste det sig, at den samtidig planlagte Overgang til Vandklosetsystemet fremmedes saa hurtigt, at der ved Affattelsen af nye Bestemmelser kunde tages Hensyn hertil. Ved Udar­ bejdelsen af de reviderede Forskrifter har Sundhedskommissionen ligesom tidligere søgt at sikre Klosetrummene Lys og Luft, men tillige i Enkelthederne præciseiet, hvad der forstodes ved tilstrækkelig Lysning og behørig Ventilation. — Med engelske Forbilleder maatte man som det eneste virkelig fyldestgørende i saa Henseende principalt kræve Klosetrummet forsynet med Vindue til det frie, og fra denne Regel vil der i Nybyg­ ninger sikkert yderst sjældent være Anledning til at gøre Undtagelse. Noget vanskeligere bliver Forholdet, hvor Talen er om i gamle Bygninger at ombytte Luft­ klosetter med Vandklosetter. Medens det paa den ene Side er givet, at en saadan Overgang fra et hygiejnisk Synspunkt set maa ønskes fremmet saa meget som muligt, er det paa den anden Side utvivlsomt, at den Lejlighed, som Publikums hurtigt vok­ sende Krav om Vandklosetters Indførelse byder, bør benyttes til at søge at faa ud­ ryddet en Del af de ringeste af de eksisterende Klosetindretninger. Vilde man uden nogen Kritik tillade Installation af Vandklosetter under de uheldige Forhold, hvor­ under man nu ofte finder Luftklosetter anbragt, vilde man desuden altfor let kunne bidrage til at bringe Vandklosetterne i ufortjent Vanry og dermed netop lægge Hin­ dringer i Vejen for den Reform, man ønsker at fremme. Det gælder her om at trække Grænsen paa rette Sted, men de forløbne Aars Synder ville have til Følge, at Sund­ hedskommissionen i saa Henseende ofte vil faa en ingenlunde let Opgave. — Som det fremgaar af den ovenfor gengivne Instruks for Bygningsinspektører, ei det tillige nu

Made with