SundhedtilstandenKøbenhavn_1899

36 idet der derved let kan foraarsages Forvirring, og de foreslaaede ny Betegnelser ingenlunde kunne siges at være mere rigtige end dem, der nu have gammel Hævd. I Landbruget forstaar man ved „fed Mælk“ Mælk, hvis Fedtindhold er større, end hvad der normalt er Tilfældet, medens man ved „sød Mælk“ be­ tegner den Mælk, der ikke ved Flødeafsætning eller Centrifugering er berøvet den væsentligste Del af sit Fedtindhold. Bilag 2. Skrivelse fra Lektor C. Jensen, dat. 17. Novbr. 1900, til den konge­ lige Veterinær- og Landbohøjskole. I vedlagte Skrivelse har Københavns Sundhedskommission ønsket en Udtalelse fra den konge­ lige Veterinær- og Landbohøjskole angaaende det af Kommissionen udarbejdede Forslag angaaende Be­ stemmelser vedrørende Indførsel og Forhandling af Mælk i København. Efter at have gjort mig bekendt med Forslaget skal jeg tillade mig at fremkomme med følgende Bemærkninger: I § 2 a 1 opstilles en Bestemmelse om, at der under Betegnelsen „sød Mælk1 kun maa forhand­ les Mælk, der har et Fedtindhold af mindst 3 pCt Denne Bestemmelse, der er ny, kan næppe kaldes heldig og retfærdig mod Producenterne. Den større eller mindre Fedtmængde i Mælken beror i det væsentlige paa individuelle Ejendommeligheder hos Køerne, og det fremgaar blandt andet af Forsøgs- aboratoriets omfattende Forsøg, at man — praktisk set —- ikke kan influere paa Mælkens Fedtindhold ved Ændringer i Fodringen. Der gives altsaa Køer, der give en mager Mælk, og omvendt andre, der give en fed Mælk. I Blandingsmælk af et større Antal Dyr vil Fedtprocenten vel som Regel ikke være under 3 pCt.; men der gives sikkert mindre Besætninger, der ikke vil kunne levere Mælk med det nævnte Minimumsindhold af Fedtstoffer; jeg skal i saa Henseende henvise til de af selve Sundhedskommissionen foranstaltede Kontrolundersøgelser af den i København falbudte Mælk, af hvilke det fremgaar, at ca. 25 pCt. af Mælkeprøverne have haft et Fedtindhold af 2.5 — 3 pCt. i 1894: 128 af 476 Prøver; i 1895: 133 af 565 Prøver; (Tallene for senere Aar staar ikke til min Disposition). Selv om der i en Del af de paa­ gældende Tilfælde har foreligget Forfalskninger, kan dette dog ikke have været Tilfældet med dem alle eller blot med Flertallet. Et Paabud om et Minimumsindhold af 3 pCt. Fedt forekommer mig' derfor uretfærdigt over for Producenterne; vil man — hvad der sikkert vil være meget heldigt — fastsætte en Minimums-Fedtprocent, da tør denne efter min Formening ikke sættes højere end 2.75 pCt. Da det imidlertid med Rette vil kunne gøres gældende, at Mælk med den nævnte lave Fedtprocent ikke bør have samme Salgsværdi som Mælk med f. Eks. 3.5 pCt. Fedt, turde der maaske være Anledning til nær­ mere at overveje, om man ikke i København burde optage den andetsteds gennemførte Sondring mellem „sød Mælk Nr. 1“ med f. Eks. Minimums-Fedtindhold af 3 pCt. og „sød Mælk Nr. 2“ med lavere Fedt­ procent, en Sondring, der er retfærdig saavel overfor Producenterne som Køberne. Det i Sundhedskommissionens Skrivelse berørte, fra et enkelt Medlem fremkomne Forslag om at forlade de hidtil brug-te Betegnelser „sød Mælk“ og „halvskummet Mælk“ og om fremtidig at benytte Be­ nævnelserne: „fed Mælk“ og „halvfed Mælk“ forekommer mig mindre heldigt; de hidtil benyttede Beteg­ nelser ere saa vel kendte, at en Forandring er unødvendig og kun vil bidrage til en Tid lang at bringe Forvirring. Det i § 2b omtalte Dyrlægeeftersyn af Besætninger, der levere Børnemælk og kontrolleret Mælk, bør utvivlsomt finde Sted hver fjortende Dag og ikke som foreslaaet een Grang maanedlig; en be­ gyndende Yvertuberkulose, der ved Dyrlægeundersøgelsen endnu ikke kan paavises, kan paa en Maaned udvikle sig meget stærkt og foraarsage en betydelig Tilblanding til Mælken af Tuberkelbaciller; denne Fare kan vel ikke ganske fjernes ved det hyppigere Eftersyn, men den kan formindskes betydeligt derved. I § 6 sidste Stykke vilde det utvivlsomt være heldigt at udvide Bestemmelsen til ogsaa at gælde Personer, der ere angrebne af Lungetuberkulose og akute Halssygdomme. Iøvrigt kan jeg slutte mig til det foreliggende Forslag, hvis Bestemmelser jeg i det hele anser for formaalstjenlige og praktisk gennemførlige. Bilag 3. Skrivelse fra Frofessor Segelcke, dat. 30. Jan. 1901, til den konge­ lige Veterinær- og Landbohøjskole. Ved at fremsende den hermed tilbagefølgende Skrivelse med Bilag fra Københavns Sundheds­ kommission har Højskolen forlangt Lektor Jensens og undertegnedes Erklæring om det som Bilag med forannævnte Skrivelse fulgte Udkast til et Tillæg til Københavns Sundhedsvedtægt, om hvilket Sundheds­ kommissionen, under Hensyn til den Betydning et saadant Tillæg til Vedtægten antages at ville kunne laa for de Landbrugere, der forsyne Hovedstaden med Mælk, har ment at burde udbede sig en Udtalelse fra den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, særlig med Hensyn til de i Udkastets § 2 angivne Grænser for Mælkens Fedtholdighed, og de af et Medlem foreslaaede nye Benævnelser for de forskellio-e Kvaliteter Mælk. Saaledes foranlediget skal jeg, næst at fremsende vedlagte af Lektor Jensen mig tilstillede Be­ tænkning og at forudskikke den Bemærkning, at Sagen er af indgribende Betydning for en stor Del a f de Landbrugere, der forsyne Hovedstaden med Mælk, tillade mig at anføre følgende:

Made with