HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

Fattigattesterne var imidlertid ikke mit eneste arbejde; der var meget andet, der hørte til min plads, og i ferierne måtte man vikariere for de andre. Jeg måtte blandt andet vikariere for Behrend, der havde sagerne om kommunens børneanbringelser. Det førte til, at jeg fik en honorarlønnet ekstrabeskæftigelse ved kommunens værgeråd, forlø­ berne for det nuværende børneværn. Den første lov om disse forhold trådte i kraft den 1/10 1905. Der blev ansat en overinspektør for børneforsorgen, men ellers var det menin­ gen så vidt muligt at undgå tjenestemandsansættelser. Værgerådenes formænd og medlemmer var ulønnede; den fornødne medhjælp skulle være honorarlønnet. For overinspektionens vedkommende blev dette ordnet med formiddagsstillinger for ministerielle assistenter og fuld­ mægtige. For Københavns Værgeraads vedkommende oprettedes der et fælleskontor med eftermiddags- og aftentjeneste; det fik Behrend til leder, og medarbejderstaben rekrutteredes til at begynde med hoved­ sagelig fra kommunen. Blandt dem, der antoges til honorarlønnet tjeneste her, var også jeg. Det var et arbejde, som i mange henseender var beslægtet med arbejdet i forsørgelsesvæsenet. Gennemgående var miljøet dog van­ skeligere og sørgeligere her end i forsørgelsesvæsenet; fattigdom var der begge steder, men karakterbrist og ligefrem forbryderiskhed spil­ lede i en ganske anden grad ind her. Det var til tider frygteligt at høre og læse om, og så at vide, at det var børn, der levede midt i alt dette! Det var ikke underligt, at værgerådene, for hvis medlemmer det ofte var ganske nyt at stifte bekendtskab med sådanne forhold, til at be­ gynde med vistnok gik for vidt i at fjerne børn fra deres hjem og an­ bringe dem andetsteds. Arbejdet i marken var for øvrigt ikke her - som i sin tid i 9de fattig­ distrikt - min sag; det besørgedes af medlemmerne selv eller af poli­ tiet; det var hovedsagelig det kontormæssige, jeg skulle varetage. Der var heri en del jura; det var en ny lov, der skulle indarbejdes, og det rejser altid tvivlspørgsmål. Her fik jeg udmærket vejledning hos de værgerådsformænd, hvis sekretær jeg var. For en stor del var dette yngre dommere, der var på vej til overret og højesteret. Jeg havde en tid som formand assessor Axel Petersen, der havde skrevet en kommen­ tar til værgerådsloven, inden den endnu var trådt i kraft, og som ofte

101