HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

3 7 år i Københavns kommunes tjeneste

fælde. Jeg havde bevaret en personlig tilknytning til Schaarup fra min ekstraskrivertid, og da han i foråret 1906 var bleven forfremmet til fuldmægtig, gik jeg over for at lykønske ham, og samtidig hilste jeg på kaptajn Jessen. I de samme dage var den mand, der fulgte næst efter Schaarup, assistent Malon, bleven forfremmet til en stilling ved St. Hans Hospital. Mens nu kaptajnen og Schaarup og jeg står og taler sammen, ryger det pludselig ud af kaptajnen - sikkert uden at han for­ inden havde skænket det en tanke - »Vil De ikke være Malons efter­ følger?« Jeg slog det hen; jeg var jo nu placeret andetsteds, og lønfor­ skellen mellem Malons stilling som assistent af 1. klasse og min som assistent af 2. klasse var ikke af nogen større betydning. Men kaptajnen trængte ind på mig og kom senere over på mit kontor for at forklare mig, at hovedbogholderiet var en institution i fremgang og at der lå et forslag på borgm. Jensens bord, hvorefter kontoret ville få en helt an­ den placering, og hvor Malons hidtidige stilling ville blive ændret til en fuldmægtigstilling. Kort sagt, han ville åbenbart meget gerne have, at jeg skulle søge stillingen, og jeg lovede at tænke over det. Jeg kunne godt lide kaptajnen og endnu bedre Schaarup. Jeg vidste, at borgm. Jensen var en betydelig mand og at alt tydede på, at frem­ tiden var hans. Jeg mente, at regnskabsvæsen lå godt for mig, og be­ skæftigelse med tal havde altid moret mig. Jo mere jeg tænkte over sagen, jo mere fristede tilbudet mig. Så ville jeg også komme ud af klemmen med Behrend med det samme. Men jeg var borgm. Jacobi tak skyldig, først fordi han havde taget mig ind i tjenesten, og så fordi han havde flyttet mig ind på rådhuset. Jeg syntes, jeg måtte søge en slags tilladelse fra ham; herved kunne jeg tillige byde ham en lejlighed til, hvis han ville, at give mig et tilsagn, som kunne holde mig tilbage i forsørgelsesvæsenet. Jeg gik derfor til ham, og han var venlig nok til at udtale beklagelse over muligvis at skulle af med mig; men han fra­ rådede ikke, bekræftede tværtimod, at borgm. Jensens afdeling var den, hvori der var mest fremtid; og tilsagn om snarlig befordring i for­ sørgelsesvæsenet udeblev ganske. Jeg besluttede mig da til at tage imod kaptajnens tilbud, søgte foretræde hos borgm. Jensen og fik om­ gående min beskikkelse fra 1. i næste måned at regne. Men så blev borgm. Jacobi alligevel vred; han gjorde gældende, at jeg kunne ikke gå uden 3 måneders opsigelse, så det måtte jeg få lavet om. Jeg var ked af at måtte komme med dette til kaptajn Jessen og ængstelig for, at 103