HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

rup havde imidlertid ingen anden til stillingen og pressede derfor på for at få Jessen til at overtage den. Det lykkedes også, men Jessen stil­ lede det vilkår, at den unge Schaarup, der kun havde været få år i kommunens tjeneste og endnu læste til cand. polit.-eksamen, straks skulle udnævnes til assistent af 1 . klasse og tage del i kontorets ledelse. Så blev Jessen kontorchef af titel og løn, og Schaarup i realiteten. Ja , sådan omtrent fortaltes historien, naturligvis med lidt variation efter fra hvilken side den blev fortalt. Men i hovedsagen var den rigtig nok; det var Schaarups dygtighed og Schaarups vilje, der prægede kontoret lige fra først af. Dog var der et afgørende punkt, hvor kaptajnens ind­ sats var uomtvistelig: Jessen stillede straks efter borgmestervalget i 1903 sig og sit kontor til fuld rådighed for den nye borgmester, slog dørene op for ham på vid gab. Det var ikke alle de overordnede em- bedsmænd i magistratens 2 . afdeling, der gjorde det samme; det var ikke så let på en studs at skulle omstille sig fra at have en gammel kon­ servativ konferensråd som foresat til at ledes af en forholdsvis ung socialdemokrat; selv om borgm. Jensen gjorde overgangen blid, tog det sin tid for de fleste. Men Jessen var straks rede, og det glemte borgm. Jensen ham aldrig (bortset fra det øjeblik jeg foran har om­ talt). Borgmesteren tog dog aldeles ikke fejl af situationen; han var fuldkommen på det rene med, at det var Schaarup, hvis indsigt og arbejdskraft han måtte tage i anvendelse i den store sag om en ændret regnskabsform, som han kort efter sin tiltræden tog fat på. Der var altså et nært forhold mellem borgmesteren og hovedboghol­ deriet, og det var ganske naturligt, at han henvendte sig der om den bistand, han trængte til på lønområdet. Til at begynde med var det for øvrigt ikke ret meget; borgmesteren gjorde næsten hele arbejdet selv; det var hovedsagelig hjælp til beregning af omkostninger, som borgmesteren nogle gange havde skullet have. Det arbejde havde min forgænger, assistent Malon udført, og det havde været til borgmeste­ rens fulde tilfredshed. At noget lignende kunne falde i min lod, måtte jeg være forberedt på. Men at behandlingen af lønsager og i det hele sager om personalets vil­ kår skulle blive min skæbne, det anede ingen af os dengang, kunne ikke ane det. Det begyndte imidlertid allerede få måneder efter, at jeg var blevet overflyttet til hovedbogholderiet.

108