HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

Et efterspil fik sagen. Under udvalgsindstillingens behandling »i salen« (dvs. i møde i borgerrepræsentationen) fremkom rådmand Philipsen, der ikke havde været medlem af fællesudvalget, med for­ slag om, at man samtidig med, at man gav tjenestemændene den af forslaget følgende betydelige lønforhøjelse, skulle pålægge dem bolig­ tvang, så de ikke længere måtte bo uden for Københavns kommunes grænser, og altså heller ikke på Frederiksberg eller nord for kommu­ negrænsen. Dette vandt stor tilslutning og mødte ringe modstand. Simon Koch skrev ganske vist en bidende artikel i »Politiken«, hvori han ironisk priste kommunalbestyrelsen for den glimrende ide til løs­ ning af boligproblemet: de lejligheder, der nu stod tomme på grund af den overdrevne byggevirksomhed i de nærmest foregående år, kunne man fylde ved at pålægge tj enestemændene at flytte ind; når det senere blev galt i modsat retning, kunne man pålægge tjenestemæn- dene at flytte ud af kommunen, og sådan kunne man blive ved, så der altid bevaredes det rette forhold mellem antallet af lejligheder og lejere! Men Simon Kochs ironi bed ikke hverken på publikum eller kommunalbestyrelsen! forslaget blev vedtaget. Det hjalp heller ikke, at indenrigsministeriet nægtede sin stadfæstelse; så blev forslaget blot lavet om, så det alene kom til at angå, hvem man ville ansætte og for­ fremme, og det lå uden for - eller mentes at ligge uden for - hvad ministeriet havde kompetence til at blande sig i. Mig personlig kom denne bestemmelse på tværs. Vor kvist i Nybro­ gade var ved at blive for lille til den voksende familie, og vi tænkte på at flytte ud nord for kommunegrænsen. Nu blev der sat en bom for dette. Desuden var det mig pinligt at mærke den i store dele af befolk­ ningen almindelige uvilje imod embedsmænd og lærere, der fik luft ved denne lejlighed; i praksis havde den nye bestemmelse næsten udelukkende betydning for dem, idet kommunens »sølvsnore« næsten alle boede på kommunens grund. Da forslaget fremkom uden for fæl­ lesudvalget, var jeg fri for selv at skulle føre det i pennen eller over­ hovedet at have med dets gennemførelse at gøre. Men jeg fandt dog en lejlighed til at sige borgm. Jensen min mening om bestemmelsen, og det havde til følge, at borgmesteren midt i al sin travlhed tog sig en halv time til at forklare mig, hvorfor han var tilhænger af bestemmel­ sen. Det var, fordi den gode borger og dermed også kommunens em­ bedsmand må være kommunalpolitisk interesseret, og hans interesse 114