HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

samme måde som Frederiksberg, ville der blive sparet over 4000 tjene- stemænd og 5 å 6 millioner kroner i lønningsudgifter. Der udviklede sig nu en diskussion imellem de to herrer, først ved taler i hver sin kommunes offentlige møder og derefter ved artikler i Berlingske Tidende; det varede ved helt ind på foråret 1914. Borgm. Jensen tilbageviste påstanden om den forskellige administrationsmåde som den væsentlige grund til den økonomiske forskel mellem de to kommuner; det større personaleantal i København havde sin fulde forklaring i, at København havde en række opgaver, som Frederiks­ berg ikke havde, og i at opgaverne i København i mange tilfælde var mere omfattende end på Frederiksberg (sporvejskørselen således 8 gange så stor, hvor folketallet kun var 5 gange), samt endelig i, at Kø­ benhavn i en række tilfælde løste opgaverne ved egne folk, hvor Fre­ deriksberg brugte fremmede. Det afgørende var, som han havde sagt, at befolkningens forskellige økonomiske fordeling nødvendigvis gjorde udgifterne større og indtægterne mindre i København. Dette var uret­ færdigt, fordi Frederiksberg ikke er en selvstændig by, men et udsnit af København. Direktør Westergaard brugte i denne diskussion en taktik, som også senere blev fulgt fra Frederiksberg. Når det begyndte at knibe, fordi det var ved at blive åbenbart, at det fra Frederiksbergs side fremførte argument ikke kunne holde, rykkede han straks frem med et nyt argu­ ment i en ny stor opstilling, som det krævede et stort arbejde at sætte sig ind i. Når han blev trængt ind i en krog med hensyn til den umulige påstand om, hvad der kunne spares ved at dele København i 5 kom­ muner og styre dem på frederikbergsk måde, kom han med en lang kritik af borgm. Jensens udgiftssammenstillinger, de skulle være fore­ taget på en hel anden måde. Når det derefter var ved at blive klarlagt, at enhver rigtig sammenstilling førte til, at København uforskyldt havde meget større udgifter end Frederiksberg, sprang han over på indtægterne; København havde indtægtsmuligheder, som Frederiks­ berg ikke havde. Og inden man var bleven færdig med at udrede dette, var folk bleven dødtrætte af diskussionen og tilbøjelig til at lægge den til side med det indtryk, at begge parter fægtede bravt, og at der vel kunne være ret på begge sider. Kommunaldirektør Westergaard var en meget dygtig og gennem- retsindet mand, som jeg igennem mange års samarbejde og mod­

122