HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

Jeg skrev i 1914 en lille artikel om denne undersøgelse og fik den op­ taget i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Desuden arbejdede jeg siden med stoffet. Stigningen i pensionsudgifterne var ikke noget særligt for skolevæsenet; den var almindelig for alle kommunens institutioner og havde sin årsag i den vækst, der i den foregående tid havde fundet sted i kommunens hele virksomhed. Pensionen kommer jo bagefter; den nuværende pensionsudgift svarer ikke til den nuværende lønudgift, men til en tidligere tids. Den øjeblikkelige pensionsudgift udgjorde dengang 12-1300.000 kr.: mine beregninger viste, at den løbende pensionsudgift, der svarede til den øjeblikkelige lønningsudgift, måtte anslås til 7 millioner kroner. Stigningen måtte altså påregnes at ville vedvare, indtil dette beløb var nået; og hvis lønningsudgiften steg ud over sin øjeblikkelige størrelse - hvad der var al sandsynlighed for - ville pensionsudgiften yderligere stige tilsvarende ud over de 7 millio­ ner kroner. Dette var, set i forhold til budgettets øvrige poster foruro­ ligende, ja man kunne godt sige forfærdende. Som modforanstaltning foreslog jeg at gå over til at henlægge 10 % af den løbende lønudgift til en pensionsfond; takket være de påløbende renter i tiden, inden det nuværende personale blev pensioneret, skulle det være tilstrækkeligt til, at pensionerne kunne afholdes deraf. På den måde slap kommunen med en årlig pensionsudgift på 10% af 23 millioner kroner, altså 2.300.000 kr., i stedet for 7 millioner kroner. Men det forudsatte, at der også i den foregående tid var henlagt 10 %, hvilket jo ikke havde været tilfældet; ved overgang til det nye system måtte man derfor regne med en pensionsgæld, der skulle forrentes og amortiseres; ud­ giften ville derfor ikke blive 2,3 millioner kroner, men 4 millioner kroner. Alle disse tal var naturligvis kun omtrentlige, men jeg syntes, jeg havde ganske godt grundlag for dem; de 10% , som jeg havde overtaget fra Jens Warming, havde jeg fået bestyrket ved en opstilling på grundlag af tariffen for Statsanstalten for Livsforsikring. Alt dette forelagde jeg for borgm. Jensen. Hans indstilling over for det var delt. Som finansmand måtte det fremkomne naturligvis give ham ængstelse for fremtiden og lyst til at foretage noget. Som social­ demokratisk politiker havde han en forhåndsuvilje imod at afholde pensionerne af en fond; det mindede for meget om de konservatives ønsker om at lade den almindelige alderdomsunderstøttelse afholde af henlagte midler og - vel at mærke - begrænse af henlæggelsens stør­

126