HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

Københavns kommune havde sine regler splittet på mange forskellige vedtægter og regulativer, og det samme gjaldt måske i endnu højere grad den danske stat. Men dette nye var fristende; det ville være en stor fordel at få reglerne samlede og samarbejdede, så der f. eks. kunne blive fælles regler for erhvervelse af adgang til ferie, sygeløn og pen­ sion. Jeg begyndte i al stilhed at udarbejde et udkast til en ny altom­ fattende vedtægt for kommunens personalevæsen. Men foreløbig altså kun i stilhed. Det gik nemlig langsomt med ar­ bejdet i fællesudvalget. Som foran omtalt var der i krigens første år meget ringe interesse for spørgsmål om personalevilkår, og da inter­ essen begyndte at vågne, var det selve lønnen og tillæg til denne, der først kom i søgelyset. Men til at behandle spørgsmål herom, havde fællesudvalget ikke mandat. Indstillinger herom udarbejdedes af ma­ gistraten og gik direkte til borgerrepræsentationen eller til dennes budgetudvalg. Det første dyrtidstillæg blev kun ydet til forsørgere med børn under 15 år, og kun til sådanne, hvis årsindtægt var under 2800 kr. Det var i 1915. I det følgende år blev der flere gange ydet dyrtidstillæg; be­ grænsningen med hensyn til årsindtægt og til forsørgere med børn faldt bort, men tillæget blev ydet med samme beløb til alle fra direk­ tøren til opsynsmanden, alene med den forskel, at ugifte kun fik det halve. Da budgettet for 1917/18 skulle vedtages, var det indlysende, at man måtte regne med, at der også i dette år skulle udbetales dyr­ tidstillæg; man kunne lige så godt springe i det og på forhånd vedtage, at der skulle udbetales et månedligt tillæg til lønnen. Nu mente borgm. Jensen, at tiden var inde til at gå over til at yde et virkeligt løntillæg, der beregnedes procentvis i forhold til lønnen. Men han var ikke sikker på, at han kunne få det gennemført, og han ville ikke risi­ kere at få et officielt forslag forkastet; han ville prøve sig frem. Sagen skulle til afgørelse i budgetudvalgets sidste møde, et møde, hvori borg­ mestrene deltager og hvor der finder en festlig spisning sted. Borgme­ steren var betænkelig ved at skulle sidde alene og tumle med de for­ skellige muligheder og udregninger; han kunne ikke indbyde mig til at komme med, da budgetudvalgets møder var sakrosankte, og delta­ gelse af andre tjenestemænd end borgerrepræsentationens egne var udelukket. Han bad mig da komme op og sidde i forværelset, så han 128