HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

også til en vis grad. Men jeg kom nu ikke væk fra, at der måtte ske en forandring; var jeg god nok til at gøre arbejdet, var jeg også god nok til at få den dertil svarende stilling; og jeg måtte have den, fordi jeg ikke kunne holde ud at blive ved at leve i utryghed. Det kan godt være, at der for mit vedkommende var noget krigstids­ psykose med i det; men i hovedsagen havde jeg ret, og det vidste borg­ mesteren godt. Fire måneder efter fremsatte han da også forslag om oprettelse af et nyt kontor under hovedbogholderidirektoratet, et kon­ tor for lønnings-, pensions- og enkeforsørgelsessager, som det officielle navn blev. Han fik det gennemført, og fra 1. juni 1917 blev jeg ud­ nævnt til dette kontors chef. Jeg havde indtil da beholdt en bistilling som sekretær for et værgeråd; den opgav jeg nu. Min eneste bibeskæf­ tigelse blev, at jeg var sekretær for bestyrelsen for Flakkebjerg og Landerupgaard opdragelsesanstalter, et lidet trykkende hverv, hvortil borgm. Jensen havde taget mig, da han i 1914 overtog stillingen som formand for den nævnte bestyrelse. C h ef fo r lønkontoret I denne fremstilling har jeg hidtil fulgt den kronologisk fremskridende linie, og det er min agt at vedblive dermed. Her må jeg dog standse et øjeblik for at sige lidt i almindelighed om de mennesker og forhold, hvoriblandt jeg arbejdede, og også om mig selv. Jeg begynder med det sidste. Jeg er født i Kerteminde den 10/12 1877 som søn af pastor Henrik Jespersen og hustru Anna f. Raaschou. Mit hjem var konservativt. Far, der var sognepræst først i Kerteminde, så i Horsens og til sidst i Brahetrolleborg-Krarup, var af den bornholmske Jespersen-familie, nærmere bestemt af dens jyske gren, der nedstammede fra justitiarius i Viborg overret Jesper Jespersen. Det har været en udpræget natio­ nalliberal slægt; mange var embedsmænd, og to af fars farbrødre var medlemmer af den grundlovgivende forsamling; efterhånden var nationalliberalismen bleven til konservatisme, Højre, som det hed dengang. Krigsminister Bahnson var fars fætter, og far var selv højre­ mand, omend ikke meget politisk interesseret. Mors far var vinhandler F. V. Baaschou, Bredgade 6, København. Som vinhandler tilhørte han jo handelsstanden, men hjemmet var lige så nationalliberalt som det,

133

12