HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

de to konservative kunne blive nødt til at tage mindretalsstand­ punkter; men også dette skete i fredelighed, og for øvrigt, så vidt jeg husker, forbavsende sjældent. Borgmester Jensens forening af myndig­ hed og hensynsfuldhed var af afgørende betydning. Mellem ham og den hidtidige havnebygmester og borgerrepræsentant H. C. V. Møller var der for øvrigt gennem en årrækkes samvær i kommunalbestyrelse og idrætskredse skabt et sådant forhold, at samarbejdet som borg­ mestre ikke kunne blive vanskeligt. På forhånd kunne man derimod ikke være sikker på, hvordan det ville gå med forholdet til den anden konservative borgmester, dr. Kaper. Kaper havde allerede dengang skabt sig et navn som den slagfær­ dige forkæmper for privatskolens lærerstabs kår, som den ypperlige rektor, i de sidste år også som en ivrig kommunalpolitiker i Gentofte. Han var en fortrinlig begavelse og en enestående god taler, var fyldt med vitalitet, havde en omfattende kulturel dannelse og dertil en per­ sonlig charme, som var virksom både over for mænd og kvinder. Jeg har i et privat selskab haft den ublide skæbne at føre en dame til bords, der fik borgmester Kaper på højre hånd; al hendes opmærk­ somhed samledes om de smuler, der mulig kunne falde af fra Kapers venstre side; jeg måtte ganske opgive forsøget på at få en samtale med hende i gang. Tilsvarende har jeg kun været ude for, når det var min svoger, redaktør Gunnar Helweg-Larsen, der sad på højre side af min borddame. Selv havde jeg for øvrigt som dreng en gang truffet Kaper og var blevet betaget af ham. Som 9-årig var jeg på et Københavns­ besøg og var i nogle dage gæst hos professor Eug. Warming og hans hustru, der var min faster. De boede over for Botanisk Have, hvis direktør min onkel var, og hvortil hans børn havde adgang om formid­ dagen. Der legede vi ovre, og blandt deltagerne var en stor dreng, der hed Ernst. Ham syntes jeg vældig godt om, og formiddagene i Bota­ nisk Have, hvor han var med, blev et af de store punkter i mine rejse­ erindringer. Ernst Kaper havde været en storartet ældre legekam­ merat. Men ved siden af de egenskaber, der gjorde ham indtagende, havde Kaper også det, at han ville være nr. 1; han ville være den bestem­ mende. I S. Thorsens biografi af ham hedder det i forbindelse med omtalen af hans indtræden i det kommunalpolitiske liv i Gentofte føl­ gende: »Skolemanden fornægtede sig aldrig; han ville helst regere og

136