HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

gelser endnu større. Det bliver da ikke betydningsløst, hvem det er, der trækker diagonalen, og hvordan han gør det. Men i det omfang, der i denne forbindelse kan tales om magt, var det borgmester Jensen, der havde den i sin hånd. Min plads var ved hans venstre side, og der var jeg veltilpas ved at sidde. Møderne under borgmester Jensens præsidium angik de store sager. Om mindre sager og sager, der ikke drejede sig om nye satser og nye regler, men om forståelse af de bestående, kom organisationerne i stor udstrækning til lønkontoret og forhandlede med mig. Det var særlig Kommunalt Arbejderforbund og Kommunalforeningen, jeg fik besøg af. Kommunalt Arbejderforbund havde, da jeg begyndte at få med lønsager at gøre, sprøjtefører C. Petersen til formand og målerkontrol­ lør Peder Hedebol til sekretær. Jeg husker, at sprøjteføreren ikke sjæl­ dent ringede til mig, og jeg husker Hedebols venlige modtagelse af mig ved en eller anden lejlighed, hvor organisationerne havde indbudt borgmester Jensen, og han havde sendt mig som sin repræsentant. Hedebols venlighed virkede så meget stærkere på mig, som Kommu­ nalforeningens formand Krause viste mig en kold skulder. Men det var først, da Th. Thomsen omkring tiden for den første verdenskrigs be­ gyndelse blev formand for Kommunalt Arbejderforbund, at forbun­ det rigtig fandt vej til mig; lidt senere, da Kaarøe blev den ledende mand i Kommunalforeningen, fik lønkontoret også mange besøg fra denne. Som regel mødte der to mand ved et organisationsbesøg, undertiden flere, meget sjældent kun en. Kom Thomsen alene, kunne det være for at fortælle mig, at der var et eller andet, som havde per­ sonlig betydning for ham. De ledende organisationsfolk har det ikke altid let, konkurrencen mellem dem indbyrdes kan være hård, og en håndsrækning fra lønkontoret kunne da undertiden være af betyd­ ning, og blev gerne givet af mig, når det ikke var imod kommunens interesse. Jeg kunne godt lide Thomsen. Mange år senere var jeg til stede ved hans begravelse, hvor denne oprindelig ganske jævne mands livsgerning blev prist, ikke blot på dansk af hjemlige arbejdsfæller, men også på fransk af en i denne anledning fra Paris hidkommen repræsentant for den internationale organisation. Også Kaarøe satte jeg megen pris på; men jeg kom for øvrigt til at stå i godt forhold til de fleste af de mandlige og kvindelige organisationsrepræsentanter, jeg mødte. Vi var modparter, der repræsenterede modstående interesser

142