HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

ningsløst. Ved et sidste udvalgsmøde på rådhuset kom borgmester Kaper med nogle lidt drilagtige, spøgende bemærkninger om de mange gange, frederiksbergerne havde været Københavns gæster ved det (beskedne) stykke smørrebrød, der blev serveret ved lange aften­ møder. Det ville Frederiksberg imidlertid ikke lade sidde på sig; de indbød Københavns kommunalbestyrelse og mange embedsmænd til en nydelig middag på Langeliniepavillonen en skøn forsommeraften. Frederiksbergs borgmester Godskesen førte overpræsident Jonquiéres og borgerrepræsentationens formand Th. Stauning til bords. Det var lutter idyl. Men det var for meget idyl. At se Stauning, der dengang endnu ikke var blevet landsfader, arm i arm med den ærkekonservative Godske­ sen, og at høre om udveksling af venskabelige bordtaler, det var ikke noget, den menige vælger syntes om. Og kommunalpolitikerne selv kom utvivlsomt mere og mere til at føle trang til, at vandene skulle skilles. Med enigheden var det nemlig i virkeligheden kun så som så. Det var oprindelig de konservative i borgerrepræsentationen, der havde foreslået, at der i forbindelse med forarbejderne til den fore­ stående lønreform skulle foretages en undersøgelse af »administra­ tions- og lønforholdene i deres helhed«, og meningen hermed var sim­ pelt hen, at der skulle finde en generalundersøgelse sted med hensyn til, om der ikke kunne spares på personaleudgifterne. Inden for social­ demokratiet var ønsker og forventninger i den retning sikkert langt mere tempererede, men at modsætte sig en undersøgelse kunne der ikke ret vel være tale om. Rundt omkring i indland og udland begyndte man at nedsætte sparekommissioner; det spørgsmål begyndte at brænde på: skal Københavns kommune ikke også have en sparekom- mission? Det bekræftende svar herpå kom ved behandlingen af en anden sag. Ifølge en gammel bestemmelse skulle der i året 1920 fastsættes nye regler for afskrivning på kommunens anlæg og ejendomme. I denne anledning havde magistraten anmodet bankdirektør Hassing Jørgen­ sen og J. Schaarup, der i 1918 havde afløst kaptajn Jessen som direktør for kommunens hovedbogholderi, om at fremkomme med forslag til ny værdiansættelse af kommunens aktiver og til nye afskrivningsregler samt til at fremsætte deres syn på kommunens finansielle stilling i almindelighed. Fra disse to herrer forelå nu en betænkning, hvori der

152