HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

37 år i Københavns kommunes tjeneste

stilledes en hel række regnskabsmæssige forslag og desuden forslag om, at der af hensyn til nødvendigheden af at tilvejebringe yderligere indtægter og formindskelse af udgifterne skulle nedsættes et udvalg af repræsentanter for magistraten, borgerrepræsentationen og de ledende embedsmænd. Med udgangspunkt heri vedtog kommunal­ bestyrelsen i efteråret 1921 at nedsætte en stor kommission, der både skulle behandle regnskabsproblemerne og virke som sparekommission. »Kommissionen af November 1921« fordelte arbejdet på 7 under­ udvalg. Til at undersøge sparemuligheder rundt omkring i de forskel­ lige institutioner og kontorer blev der nedsat 5 specielle underudvalg, et for hver magistratsafdeling med vedkommende borgmester som for­ mand. Med borgmester Jensen som formand blev desuden nedsat 2 almindelige underudvalg. Det ene skulle behandle alle spørgsmål om personalevilkår; da personaleudgifterne udgjorde næsten halvdelen af kommunens årlige driftsudgifter, måtte undersøgelsen af dem blive et hovedpunkt i sparekommissionens arbejde, og denne undersøgelse måtte foretages under et for alle 5 afdelinger. Det andet udvalg skulle behandle de regnskabsmæssige forslag, som Hassing Jørgensen og Schaarup havde fremsat. For disse to almindelige underudvalg blev jeg sekretær. At jeg blev det for udvalget om personaleforhold var nærmest en selvfølge. Det regnskabsmæssige var derimod ikke mit egentlige fag; men Schaarup var nu direktør og desuden kommissionsmedlem, og borgmester Jen ­ sen mente ikke at have nogen anden til at være sekretær her, og han bad derfor mig om også at overtage dette hverv; det gjorde jeg så. I underudvalget angående personalevilkårene var der i høj grad in­ teresse for spørgsmålet, om man ikke kunne gøre noget alvorligt for at modarbejde formodede tilbøjeligheder hos tjenestemændene til over­ drevne sygefraværeiser og for tidlige pensioneringer. Det havde alle­ rede beskæftiget det fællesudvalg, der udarbejdede forslaget til per­ sonalevedtægten af 1920; for pensionernes vedkommende blev resul­ tatet, at der i vedtægten blev indsat en bestemmelse om oprettelse af et af læger bestående pensioneringsråd, der skulle udtale sig om alle ansøgninger om afsked på grund af svagelighed eller tilskadekomst; for sygefraværeiser blev det overladt til magistraten at fastsætte kon­ trolregler i et regulativ, og i dette regulativ kom kontrollen ligeledes til

153