HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Axel Christophersen

Aakjær, Sven Tunberg, Kristian Erslev og Lauritz Weibull. Den er sterkt knyttet til det tidlige 1900-tals oppfatning av boltall og lei- dangsordning, handel og kjøpstadsgrunnleggelse. Det originale inn- slaget i Ramsings teori er lokaliseringen og dateringen av det eldste an- legget. Men også på dette punkt mangler hans teori konsistens: For det første hersker det allmen usikkerhet om Ramsings faktiske observasjo- ner.27 For det andre hviler hans datering og tolkning av de s. k. «mur­ stensfrie» kulturlagene på et diskutabelt grunnlag. Teorier etter Ramsing. A. E . Christensen og H. Stiesdal: Da A. E . Christensen i 1948 får anledning til å behandle Københavns historie i middelalderen i oversiktsform, har han O. Nielsen og H. U. Ramsings arbeider å bygge på. I alt vesentlig skiller han seg da heller ikke meget fra disse. Hans oppfatning er at «. . . København var en af de mange gamle landsbyer, der i Valdemarstiden omdannedes til køb­ stæder rundt om ved de danske kyster paa pladser, hvor der var na­ turlig opland og gode tilsejlingsforhold . . . Andre købinger var op- staaet i ly af eller i forbindelse med en befæstning . . . Og bedre end nogen anden kilde viser selve navnet, at det ikke var noget tilfældig sted, Absalon valgte til sin borg. Havn hed jo allerede forud landsbyen ved naturhavnen, og med «portus mercatorum» gengav allerede den samtidige Saxo byens senere faste benævnelse «Køpmannæhafn» . . . tydeligere kan handelens grundlæggende betydning ved dette dob­ beltanlæg af borg og by ikke udtales . . . ».^ Grunnlaget for Hafns for­ vandling fra en vanlig landsby til en kjøpstad ser A. E . Christensen i det rike sildefiskeriet i Øresund på 1100-tallet. Ytterligere manifesta- sjoner av den grunnleggende kommersielle aktiviteten i byen ser A. E. Christensen i, at byens eldste kirke er viet til St. Clemens, de sjøfaren- des skytshelgen, og at Saxo først kalier byen for en «vicus», men etter Absalons overtagelse kalier han den for «urbs». Etter A. E . Christen­ sens mening er «urbs» nettopp betegnelsen på «den grundlagte, befæ­ stede købstad».29 I Christensens teori inntar m .a .o . Absalon en helt sentral posisjon: Han er den egentlige bygrunnleggeren, og det er på det grunnlaget man må forstå Roskildebispenes stilling som stadsher­ rer, hvis funksjon ble stadfestet og bestyrket gjennom bylovene av 1254 og 1294. 14