HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

sen lovede mig, at i 1924 skulle jeg kunne få ferie i foråret, uanset hvordan det så stod til med overenskomstsituationen; dengang troede man ikke, at man kunne rejse i Italien i sommertiden. Det var særlig Rom, min kone og jeg stilede imod, og jeg høstede megen ros hos kul­ turelt prægede venner og bekendte, fordi jeg lagde den plan, at vi skulle bruge alle feriens 4 uger i Rom; det var ikke for meget, første gang man var i den evige stad. Men det væltede mine rådhus-rådgi­ vere. Borgmester Kaper formanede mig til ikke at ville se alle Roms herligheder; »brug en formiddag til at se en enkelt ting, en dejlig kirke eller et skønt palads eller hvad det nu kan være; se det ordentlig og få rigtig glæde at det; og så er det nok, så kan De gå hen og spise frokost og drikke un quarto eller hellere un mezzo - De kan jo hvile ovenpå - og sig så til Dem selv: nu har jeg haft en dejlig formiddag!« Borger­ repræsentant O. Andersen, der havde brugt sine rettigheder som stats­ banetjenestemand til at se sig godt om i Europa, gik lige på: »Hr. Jespersen, De er da ikke sådan et museumsmenneske, at De skal rundt på alle samlingerne? Vil De virkelig være 4 uger i Italien og ikke se Pompei og Capri? Det kan De ikke mene!« Det gjorde sådan et indtryk på mig, at jeg gik hjem og talte med min kone og - ganske kort før vi skulle rejse - lagde planen om, så det kun blev 14 dage i Rom og resten i Napolis omegn. Det blev en herlig rejse. Blandt dem, der havde været og var modstandere af ligelønsprincip­ pet, var borgmester Kaper en af de ivrigste. Han kendte mit lille ar­ bejde fra 1914 om læreres og lærerinders pensionsforhold, og han an­ modede mig omtrent samtidig med, at kommissionen af november 1921 blev nedsat, om yderligere oplysninger om pension og tillige om sygefraværeiser. Siden 1910 havde statistisk kontor ført statistik over sygeforsømmelserne i kommunens tjeneste og offentliggjort resulta­ terne i kommunens årsberetninger, og angående pension havde jeg dels min undersøgelse fra 1914, dels noget nyere materiale. På dette grundlag kom jeg til det resultat, at den økonomiske betydning af lærerindernes overvægt over lærerne med hensyn til sygeforsømmelser kunne anslås til ca. 3% af lønnen, og betydningen af lærerindernes tidligere pensionering og længere levetid til ca. 6% af lønnen, medens udgiften til pensionering af lærerenker kunne anslås til ca. 4V i% af lønnen. Netto blev der således et merbeløb for lærerinderne på ca. 5 %

160