HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Vilhelm Jespersen

munens tjeneste, må jeg prøve at give et rids af borgmester Jensen, som jeg har kendt ham, og at fortælle om, hvad jeg kender til borg­ mesterskiftet.

Borgmester Jensen som jeg har kendt ham Første gang, jeg stedtes for borgmester Jensen, var, da jeg i 1906 mødte op som ansøger til den ledige stilling i hovedbogholderiet. Efter mine samtaler med kaptajn Jessen måtte jeg antage, at sagen var af­ gjort i realiteten; men en ansøgningsvisit var naturligvis nødvendig. Jeg havde ventet lidt imødekommenhed, måske lidt interesserthed over for dette fænomen: en teolog, der var bleven filantrop og som nu ville overflyttes til finanserne. Men han var tavs og ganske uden spørgsmål; hvad der skulle siges, måtte jeg selv besørge altsammen. Og da jeg gik, havde borgmesteren måske nok fået et indtryk af, hvor­ dan jeg var, men af sit eget havde han ikke givet det mindste til kende; jeg måtte næsten tvivle om, at ansættelsessagen lå sikkert, som kaptaj­ nen sagde. Senere, da jeg lærte borgmesteren at kende, forstod jeg, at dette var hans normale holdning over for det nye: tilbageholdende, afventende, uforbindende. Først når sagen var oplyst og tiden moden, tog han selv ordet. Næste gang, jeg var hos ham, var et par måneder efter min ansæt­ telse. Det stod i forbindelse med den ulykkelige regnskabsfejl på Vi million kroner; jeg skulle blot tælle nogle tal sammen for borgmeste­ ren og kaptajnen, der begge var blevet nervøse over sagen. Det har jeg foran fortalt om. Men kort efter denne episode var det, at borgmesteren første gang gav mig sager til behandling. Og dermed begyndte et samarbejde, der varede gennem 18 år og efterhånden bragte mig i næsten daglig for­ bindelse med borgmesteren. Jeg mødte til referat hos ham; jeg deltog i møder sammen med ham; efter at jeg i 1914 var bleven hans sekretær i bestyrelsen for Flakkebjerg og Landerupgaard, rejste jeg også en del med ham. Jeg har set ham forfra og bagfra, i medgang og i modgang, i arbejde og i fest; og jeg kan bevidne, at han var en gennemretsindig mand. Og han var en fremragende dygtighed. Jeg vil gerne prøve på gennem nogle meddelelser om mine erindringer om ham at give et bidrag til belysning af hans person.

164

Made with