HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Københavns Stadsarkiv i 1985

Stadsarkivets formelle grundlag har hidtil været en instruks for stads­ arkivaren fra 1867 og en post på Københavns kommunes budget. 18. april 1985 vedtog Borgerrepræsentationen imidlertid en vedtægt for Stadsarkivet med tilhørende reglementer for afleveringer og tilgænge­ lighed. Ved et tilfælde underskrev indenrigsministeren samme dag Bekendtgørelse om kassation i Københavns kommunes arkivalier, der bl. a. pålægger Stadsarkivet de opgaver i forhold til kommunens arki­ ver, som i resten af landet påhviler landsarkiverne. Stadsarkivets virksomhed må herefter siges fuldt ud at være legali­ seret. I praksis er den eneste væsentlige forandring, at kommunens administrationer og institutioner fremtidig skal aflevere arkivalier, der er over 50 år gamle, til Stadsarkivet, og tidligst kan aflevere arki­ valierne, når de er 20 år gammel. Hidtil har man afleveret efter be­ hov, og det har gjort det meget vanskelig at få en fornuftig arbejds­ gang på Stadsarkivet. Forudsætningen for at det kan fungere, er dog, at Stadsarkivet får mere magasinplads. Foruden afleveringer fra kommunen har Stadsarkivet modtaget flg. privatarkiver: Stenhuggersvendeforeningen 1745-1965, Dronning Caroline Amalies Asyl og Asylskole, Vesterbro Folkedanserforening 1978-82, Roforeningen Kvik 1866-74, Christianshavns Grundejer­ forening 1881-1976, Foreningen for Friskolebørnenes bespisning og Foreningen skolebespisningen 1883-1943, Christianskirkens ung­ domskreds 1948-60, samt arkivalier fra et garverfirma i Valby 1859- 1914 og erindringer fra H. Thueslev, der var direktør for Assistens­ huset, fra Gerhardt Klindt og fra kunstmaleren Helge Lerche. Stadsarkivet har udgivet registratur over Københavns magistrats sekretariatsarkiver 1805-57. Den er duplikeret og heftet og kan købes for 40 kr. Sygekassearkiver 1839-1973 er blevet registreret. Det drejer sig om arkiver fra De samvirkende sygekasser i København 1884-1963, Sam­ menslutningen af københavnske sygekasser 1947-73, 57 faglige syge­ kasser, hvoraf de ældste går tilbage til lavstiden, 15 distriktssygekasser 1949-73, da sygekasserne blev nedlagt, samt en samling vedtægter også fra sygekasser, hvis arkivalier iøvrigt ikke er bevaret.

170

Made with