HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

tens arkiver indeholder nemlig materiale, der kan indgå i mange særdeles perspektivrige sammenhænge. Og nu er det muligt at få overblikket på en let og spændende måde; Dorthe Falcon Møller

Henrik Lundbak: . . . såfremt som vi skulle være deres lydige borgere. Rådene i K øben­ havn og Malmø 1516-1536 og deres politiske virksomhed i det feu dale samfund. Odense Universitetsforlag, 1985. 248 s. Det citat som er bogens titel er hentet fra en »påmindelse«, dvs. et memorandum eller et forslag, som ikke er dateret, men som plejer at henføres til oktober 1530 og er en betyd­ ningsfuld kilde til reformationens historie i København. Forslaget går ud på at borgerska­ bet i København skal sværges ind påny, et ikke ukendt middel i den tids byvæsen, ikke mindst når man stod over for vigtige afgørelser. Her skal det ske »på det hellige Guds ord, at leve og dø derhos«, Guds ord som prædikanterne i byen nu prædiker og med afstand­ tagen fra det gamle hykleri og papistiske regimente. Når dette er gjort, skal der udtages fire mand af hvert rodemål, ialt 32, og disse skal gå til borgmestrene og rådet, give dem sagen til kende og modtage deres ed på det samme - »så fremt vi skulle være deres (dvs. rådets) lydige borgere«, det er betingelsen - og før hele denne procedure er ført til ende, skal der ikke afgives svar til biskoppen af Sjælland, hedder det i påmindelsen. Hvad der stod byen København og bispen af Sjælland imellem på denne tid, er vi undtagelsesvis vel underrettet om. Det angik opretholdelsen af messetjenesten i Frue kirke som den havde fundet sted af arild, men som den nu var truet af den evangeliske gudstjeneste der agite­ rede imod den og anså den for hykleri og Guds bespottelse. Der er et berømt brev af borg­ mestre og råd i København til Frederik I, dateret 2. november 1530, hvori den køben­ havnske øvrighed rykker kongen for en præcis stillingtagen til det københavnske reforma­ tionsrøre, angiveligt i forlængelse af mundtlige tilsagn kongen havde afgivet tidligere på året (det må have været i forbindelse med kongens ophold på Københavns Slot om som­ meren i anledning af Herredagen i Københavnol530, hvor reformationsspørgsmålet var på dagsordenen). Borgmestre og råd i København skriver nu 2. november for at lade kon­ gen vide, at der må gøres en ordning på religionsstridighederne i byen, måske hvis der kan vedtages noget i kejser-riget, ellers må der gøres en ordning der kun gælder for Dan­ mark. I modsat fald vil i det mindste øvrigheden i København ikke kunne garantere kon­ gen en lydig almue, og den beder om i så tilfælde at måtte blive afløst på posten. Bag­ grunden er, at Frederik I med sine to recesser 1526 og 1527 havde løsrevet den danske kirke fra Romerkirken, uden at der var sat noget holdbart nyt i stedet, hvad kirkens organisation og styre angik. Situationen, et par måneder inden Billedstormen i Frue Kirke, er centralt placeret i Henrik Lundbaks bog, som oprindelig var et speciale i historie ved Københavns Universi­ tet under lektor, dr.phil. Alex Wittendorffs vejledning. Inspirationen til arbejdet hente­ des, hedder det, i »et undervisningsforløb om opfattelsen i østeuropæisk, og specielt øst­ tysk, forskning af den tyske reformation som led i en tidligt-borgerlig revolution« (s. 9), og aktstykkerne fra København oktober-november 1530 udgør forbindelsen til denne problematik. »Det har hidtil ikke været antaget, at reformationen i de danske byer kunne

174