HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anm eldelser

Henrik Lundbaks undersøgelse er spændende læsning for den læser, der besidder de nødvendige forudsætninger, den yder interessante bidrag både til Christian II.s, Greve­ fejdens og Christian III.s historie - og den understreger, frem for alt, betydningen af Fre­ derik I.s regering, med dens tolerance til alle sider, dens bestræbelse på at holde alting uafgjort, indtil der kunne gøres en ordning i kejser-riget eller i en anden, generel sam­ menhæng, for at undgå længst muligt en ordning separat for det danske rige. Frederik I synes, med alle til rådighed værende midler, at have undgået længst muligt den lands­ kirkelige løsning hans søn og efterfølger (efter borgerkrigen) Christian III straks tog initiativ til. Hvorfor den ene forhalede dette, og den anden forhastede sig med det, er et endnu uløst problem i vor reformationshistorie. Kai Hørby Edit Rasmussen: Mester og svend. Studier over københavnske tømrer- og murersvendes lønproblem er og sociale forhold 1756-1800. Skrifter udg. a f Jysk Selskab fo r Historie nr. 43, Universitetsforlaget i Aarhus 1985 Bogen omfatter 350 sider, hvoraf godt halvdelen er tekst og en på tysk skrevet sammen­ fatning af de videnskabelige resultater. Et udførligt noteapparat lægger beslag på ca. 25 sider. Bilag tegner sig for ca. 100 sider og et afsluttende personnavne-, stednavne- og sag­ register for ca. 25 sider. Denne opsummering understreger, at forfatteren ikke har skyet nogen anstrengelse for at skrive et i teknisk henseende perfekt værk om byggefagenes svende og mestre i anden halvdel af 1700-tallet. Bogens centrale emne er tømrersvendestrejken i 1794 og dens baggrund. Bygningsarbejderne indtog i det lavsorganiserede københavnske samfund en særstil­ ling, dels p. g. a. deres talrighed, dels p. g. a. produktionens organisation i store enheder. I 1790erne svingede tømrersvendenes antal mellem 400 og 800, murersvendenes mellem 600 og 900. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse var i 1794 ca. 23 og mellem 17 og 18 for henholdsvis tømrere og murere. Bedrifter af denne størrelse var fremmed for lavstradi­ tionerne, hvorefter en svend med tiden ville ende som mester. Dette var udelukket, hvor produktionen var organiseret i store enheder. Solidaritet mellem mester og svende kunne let afløses af interessemodsætninger. Tømrerstrejken 1794 er vidnesbyrd herom. Den væsentligste grund til tømrersvendenes utilfredshed var lønproblemet, og dette indtager da også en central plads i afhandlingen. Lønsystemet var, betragtet med nuti­ dens øjne, meget lidt fleksibelt og lønningerne traditionsbundne. »Altid har - skrev tøm­ merlavets oldermand i 1783 - den sædvanlige løn som forældre efter forældre har kunnet mindes at fortælle deres børn vedvaret«. Normen for en tømmermestersvend synes at have været en sommerdagløn på 32 sk. og for en murermestersvend 40 sk. Mesterlønnen - den løn som mestrene betingede sig af kunderne - var imidlertid for begge fag 48 skilling og mesteravancen følgelig for tømrermestrene 16 sk. og for murermesteren 8 sk. Edit Rasmussen giver ikke nogen forklaring på, hvorledes en så stiv lønstruktur kunne opret­ holdes under de stærkt skiftende byggekonjunkturer i hovedstaden. En forklaring er måske, at arbejdsudbuddet var meget elastisk. Der var i tider, hvor byggeaktiviteten var

176