HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anm eldelser

»en by, som ikke omfattes af de almindeligt brugte betegnelser på bytyper«. Det er rigtigt som fremhævet af Tønsberg, at »Københavns påvirkning må siges at være grundlaget for byens særprægede udvikling«, men når dette er sagt, så skiller Lyngby sig ret beset ikke meget ud fra andre nye danske byer, hvor en eller flere industrivirksomheder produce­ rede for et landsdækkende marked, og hvor nye villakvarterer skød op i kølvandet på den trafikale udbygning. At de nye danske byer er blevet kaldt ved fællesbetegnelsen stations­ byer, skal ikke lede til den tro, at de kun er præget af deres trafik. Ligesåvel som de dan­ ske købstæder ikke består af én type byer, gør det samme sig gældende ved stations­ byerne. De største byer i stationsbykategorien er de nye bysamfund, der som Lyngby ud­ nyttede de forhåndenværende betingelser for at skabe en sværindustri, da industrien op imod århundredskiftet sprængte de gamle købstadsrammer. For den moderne lokalhistoriker ligger der en vigtig opgave i de følgende år i at sprænge de traditionelle rammer og belyse lokalhistorien som en del af den rigsdækkende historie. Tønsberg har i sin bog angivet vejen. Niels Peter Stilling I 1985 udkom en lille - og meget fint illustreret - bog om det Kjøbenhavnske Asylselskab 1835-1985. Bogen er skrevet af Karen Stougaard Hossy med hjælp fra William Thomas­ sen (det første afsnit) og handler om asylselskabets første 10-15 år. Vi hører om asylbevæ­ gelsen lige fra dens start i de hektiske dage efter 1830-revolutionen i Frankrig og provin- sialstændernes oprettelse i 1831 med genopblusningen af de politiske diskussioner i den københavnske intelligensia til følge; vi hører om bygningen af fire asyler i årene 1835-42 og deres indretning og om den særlige småbørns»pædagogik« med fortællingen og san­ gen som centrale elementer, der blev praktiseret her. Endelig fortælles der om børnenes sociale baggrund og i punktform omtales til sidst udviklingen inden for asylselskabet ind­ til 1985. I alle afsnit trækkes der på en bred viden om de økonomiske, sociale, politiske og ideo­ logiske forhold i samtiden; faktisk kan man sige, at dette er »institutionshistorie« lige så meget som det er socialhistorie. Bogens budskab er først og fremmest at vise asylbevægelsen i et nyt lys. Forfatterne vil væk fra den opfattelse, at asyler primært var en social-filantropisk foranstaltning. Dette var nok tilfældet med de ældre asyler - f. eks. Caroline Amalies fra 1829 - men med DKA ændres billedet. Initiativtagerne hertil - en kreds af kendte københavnske jurister og teologer, som Algren-Ussing, F. C. Sibbern og Peter Rørdam - ønskede gennem oprettel­ sen af en lang række af asyler, at demonstrere deres ansvarsbevidsthed overfor den sam­ fundsmæssige udvikling. Den enevældige stat havde intet gjort for de fattigste og dårligst stillede børn - derfor måtte ansvarsbevidste borgere træde til. Børnene skulle reddes, herom var der enighed. Men til hvad? Nogle ønskede blot at sikre de små børn en kristen Karen Stougaard Hossy og William Thomassen: Det kjøbenhavnske Asylselskabs første år. Kbh. 1985. Distribution: Nansensgade antikvariat. 115,- kr.

184