HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

vikling har skabt i de forløbne 100 år. Forfatterens synspunkter skal findes i det gengivne stof og bag ved de refererede kritiske røster. Bogen har med sin håndfaste opbygning en tendens til staccatopræget deskriptiv opremsning af data vedrørende Københavns fysiske udvikling. Informationerne hober sig op, og man skal være godt kendt i sin by for at kunne følge med. Men opfylder man dette krav - altså at være Københavner - og helst én, der er lidt glad for sin by (jfr. titlen), men også kritisk over for udviklingen og plan­ lægningens konsekvenser, kan man læse bogen med stort udbytte. Det gælder også selv om de historiske afsnit, spec. for efterkrigstiden, lægger sig temmelig tæt op ad Torben Ejlersens behandling af København efter 1945 i bind 6 af Københavns Historie (1983). Bogen er som sagt bygget op efter en håndfast kronologisk disposition. En kort indled­ ning opdeler hovedstadens sidste 100 år i otte tidsafsnit, der herefter gennemgås i otte kapitler med et klart tyngdepunkt på den nyeste tid efter 1960 (kap. 6-8, over halvdelen af bogen). Kapitel 1 skildrer tiden 1885-1900 med vægt på den kapitalistiske »griinder-periodes« overbebyggelse af den gamle bykerne, den tilfældigt prægede udbygning af forstadskvar­ tererne og det enkeltstående monumentalbyggeri i sin blanding af udenlandsk inspiration og nationalromantik. Kapitel 2 omhandler tidsrummet 1900-1918, hvor højkonjunktu­ ren og byggeriet følges ad i et tempo, hvis rødder ret beset ligger i 1890ernes enestående økonomiske vækst. Perioden karakteriseres af begyndende byplanlægning, forøget trafik, industriel modernisering og arkitektonisk (og politisk) stilblanding samt ikke mindst de store indlemmelser af yderområderne i Københavns kommune kort efter århundred­ skiftet. Perioden 1918-1939 skildres i kapitel 3 under synsvinklen af den økonomiske afmatning over for den kraftige byudvikling, specielt på boligbyggeriets område, med den deraf følgende funktionelle opdeling af byens kvarterer - arkitektonisk afspejlet i funktionalismen og især byplanlægningens politiske gennemførelse ved byplanlovene i 1920rne og 30rne. Stilstandsperioden under krigen behandles kort i kapitel 4, hvor man må tro, at det er stofmangel, der får forfatteren til at bruge plads på at sammenligne modstandsbevægel­ sens kamp mod samarbejdspolitikken med nutidens protestbevægelser mod myndig­ hederne på Københavns rådhus. Den relativt langsomme vækst 1945-60 er hovedemnet i kapitel 5, hvor vægten ligger på omegnens udvikling i takt med befolkningsforøgelsen over for de centrale bydeles status-quo. De historisk baserede og byplansteoretiske forslag om bevaring af det gamle citymiljø og byudvikling langs 5 radiale linier fra centrum med friholdte grønne områder, som var hovedtanken i den fremsynede »Fingerplan« fra 1947, tildeles rimeligt nok en grundig behandling, ligesom diskussionen om sanering og beva­ ring refereres. Kapitel 6 dækker perioden 1960-72. Det er som bekendt en periode med en hidtil uset økonomisk vækst, der afspejler sig i gigantplanerne om »Ørestad«, i den nye form for monumentalbyggeri i city: kontorhusene, byggesektorens industrialisering, en stadig stærkere funktionsopdeling med nye lokalcentre: »byer i byen« og endelig by- og land- zoneloven delvis baseret på fingerplanen. Overfor den uhæmmede vækst og den social­ demokratiske velfærdsmyte skildres græsrodsbevægelserne i kølvandet på »ungdoms­ oprøret«, de stigende bevaringsinteresser og de første gågaders sejr over biltrafikkens dominans i byplanlægningen. Kapitel 7 behandler perioden 1872-80 med hovedvægt på

188