HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

På et andet plan synes hovedemnet at være muligheden a f at bringe et stykke fortid nær, dvs. at komplementariteten mellem nutids iagttagelse og fortids eksistens kan brydes - tilsyneladende ved en slags lad slentren med en art listige lynindfangninger af »øje­ blikke« plus næsten umærkelig sammennitning af disse til et levende, virkeligt hele. Det siges med en art pseudobeskedenhed i forordet: »I »Kongens København« har det moret mig at følge bl. a. Søren Kierkegaard gennem hovedstadens gader. Uden filosofi og uden mål, bare for et øjeblik at fornemme, hvordan det kan have været at eksistere i den klassicistiske by bag den grønne vold.« Indbefattende forordet er der femten kapitler, hvoraf de første fire er almene og prin­ cipielle, kap. 5-11 er stedligt tilknyttet København inden for voldene, mens de fire sidste drejer sig om hovedstaden uden for voldene og havnen: Christianshavn, Østerbro, Nørre­ bro og Vesterbro. »Øjeblikkene« leveres foruden af Kierkegaard og Kollerød - og foruden fotoerne med billedtekster - af utallige andre, f. eks. med Vilh. Bergsøe som Christians- havnekspert (koleraen), Julie Sødring og Friederike Brun som Østerbroeksperter samt Henriette Lund og O. B. Wroblewsky som Nørrebroeksperter, mens Vesterbro er liciteret ud på mange. Af andre markante bidragydere kan nævnes Goldschmidt, Frdr. Ham- merich, Køpke, Lundbye, Troels-Lund, P. V. Jacobsen, J. Pienge, Sibbern og Hans Brøchner. Jeg vil eksemplificere bogens arbejdsgang ved at isolere kap. 5. »Set fra Nytorv« - jo den lokalitet, der husede Kierkegaards fødested og i en periode voksenhjem. »Set fra« er et symptomatisk udtryk, også vedr. fotoerne med forfatter-billedtekster . Fotoet s. 48 viser både det hus, hvorfra Kierkegaard så, og det, hvorfra Poul Martin Møller så i sit sidste leveår. I teksten til billedet s. 50 af Kierkegaards hus understreges det, at han som voksen »havde lejligheden over den høje stue ind mod Domhuset« - altså den præcise synsvinkel. Fotoet s. 51 gælder atter Poul Martin Møllers bolig: »Når Poul Martin Møller om mor­ genen så ud ad sine vinduer . . . lå torvene nogenlunde som her. I morgenlyset ser man . . . «; præcist (omend forkert, da skyggerne viser, at det er eftermiddag!). Fotoerne s. 53 og 54 fokuserer på Domhuset, med »streng romersk stil« og »enevældens barske ansigt« - en dobbelthed af faglighed og besjæling - sammenlign vedr. det sidste med, at han et sted i ordteksten har suppleret en faglig billedtekstlinie om, at Domhuset og Frue Kirke (begge af C. F. Hansen) »forudsætter hinandens eksistens«, med, at »som to stands­ personer taler de to vældige huse med hinanden på tværs af vrimlen ved deres fod«. Den (torve-)vrimmel - som ordteksterne dvæler så meget ved - ses ikke på noget Nytorv- Gammeltorv-foto, hvorfor forfatteren i kapitlet s. 58 har inddraget et foto af Højbro Plads med amagerkonerne til at bøde på mangelen. Også et foto af Garderhusarkasernen ved nuværende Esplanade (s. 65) med beredne husarer er inddraget, formentlig til påvis­ ning af, hvad Nytorv-Domhusets autoritet hvilede på. - En egentlig beskrivelse af huse­ nes arkitektur er ellers henvist til ordteksten. I ordteksten må forfatteren selv tage sig af beskrivelsen af husene, da guldalderskriben­ terne slet ikke synes at have lagt mærke til, hvordan et nyt København efter branden 1795 og bombardementet 1807 skød op om dem. Han har skrevet grundigt og fagligt derom vedr. hele byen (i kap. 3, »Det klassiske København«), men har i kap. 5 særlige passager om husene på Nytorv-Gammeltorv - her dog nærmest som kulisser omkring de mennesker, der boede der eller færdedes på og over torvene. Han nævner rækker af

192