HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

borgerhuse og sm åpalæer ved Harsdorfjs elever og C. F. Hansens Domhus og beskriver det hele som en scene: »rytmisk opdelt« og med »diskret individualitet« - en højere enhed af faglighed og besjæling. - Det er dog menneskelivet på og ved torvene, han interesserer sig for, både de talende (skrivende) og de beskrevne. Beboerne Kierkegaard, Orla Lehmann og Troels-Lund kikker eller kan kikke over til hinanden, men ellers be­ skriver de torvelivet, bl.a. med sjoverne - i hvilken anledning forfatteren associerer (hvad han ofte gør) til, hvordan den sjusket påklædte digter-professor Poul Martin Møller en dag i 1837 på hjørnet af Gammeltorv (mærk: tid og sted) blev antaget for sjover. - Forfatteren er fiks med sine steds- og tids-sammenbringninger af personer, men ærlig nok. Et sted udbryder han om Kierkegaard og Poul Martin Møller: ». . . det ville være dejligt et øjeblik at have dem forenet på torvet «. - Et andet sted nøjes han med at konsta­ tere, at tre beboere, Lehmann, Kierkegaard og A. S. Ørsted repræsenterer tre a f tidens hovedsynspunkter (vel nationalliberalismen, individualismen og konservatismen). Kapitlet slutter med en iscenesættelse af to nationalhistoriske hændelser ved Nytorv- Gammeltorv og omegn: starten af folketoget til slottet i 1848 og sejrsindtoget i 1851 gen­ nem æresporten - som stod netop dér: Begge dele under den surmulende Kierkegaards vinduer - og oplevet af andre udfra deres vinduer. Altsammen tekstligt dokumenteret. Mange Københavns-elskere og -kyndige vil med fryd lade sig inspirere af denne bogs »stat op af graven, du slægt som døde« til at gense stederne på en om ikke ny så dog for­ nyet måde. Så må de bære over med, at billedteksterne to steder er byttet om, at det er Tivoli- Bazaren fra 1865 og ikke den første, der er afbildet, samt at hele kildehenvisningsappara- tet er overmåde læseruvenligt. Paul Nørreslet Historiske Meddelelsers læsere har i 1983 stiftet bekendtskab med Miranda, da Hans Chr. Bjerg bragte et uddrag af dagbogens københavnske del, ca. en trediedel af teksten. Af pladshensyn skal der derfor ikke her forklares om Miranda og hans rejse, men blot huskes på, at hans forargelse over de rædsler, han så i danske fængsler, gav stødet til en fængselsreform. Det var også væsentligst af pladshensyn, at der kun blev bragt uddrag af teksten her i Hist. Medd., selvom uddrag sjældent kan give læseren det samme udbytte som den fuldstændige tekst. Ligegyldigt hvor omhyggeligt et uddrag tilrettelægges, vil der altid mangle dele, der er vigtige for forståelsen. Men nu er der kommet en fuldstændig oversættelse. Haavard Rostrup har fået hjælp til oversættelsen fra spansk af Kirsten Schottlånder, og der skal ikke lyde andet end ros for denne oversættelse. Mirandas sprog er ramt meget fint, af og til med en forældet ven­ ding, så læseren får fornemmelsen af 1700-tallet. Dagbogen omfatter tiden fra 21. december 1787 til 29. marts 1788, fra Miranda gik i land i Helsingør til han kom til Pløn. Opholdet i København varede fra 23. december Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas danske rejsedagbog 1787-1788 ved Haavard Rostrup. Forlaget Rhodos 1985. Indbundet kr. 288. 322 s., ill.

193