HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Anmeldelser

Bogen om den 12 km lange jernbane på Amager er anderledes. Forfatteren, der har registreret Amagerbanens arkiv, nu i Tårnby lokalhistoriske arkiv, skildrer banen i en mere transporthistorisk sammenhæng. Først de mange forslag til jernbaner på øen, det ældst kendte er fra 1866 - og dernæst vanskelighederne ved at få dem realiseret. Dragør var f.eks. meget længe om at beslutte sig til at være med. Afsnittene om driften af banen er præget af de store linjer. Det er naturligvis vel­ gørende at være fri for alt for mange detaljer, men det kan dog undre, at forfatteren ikke nævner, at Københavns kommune siden 1923 var indehaver af aktiemajoriteten. Et af argumenterne for at anlægge jernbane var, at derved kunne man løse et af de store problemer i datidens København, natrenovationens fjernelse. På Amager var der et stort marked for latrin, og i modsat retning kunne banen transportere kål og andre af landbrugernes produkter til hovedstaden. Men industrien på Amager var også interesse­ ret i banetransport. Kunstgødningsfabrikken i Kastrup tegnede således en ganske pæn portion aktier i A/S Amagerbanen og stillede også gratis jord til rådighed for en station ved fabrikken. Det første tog afgik den 17. juli 1907, og i en række år klarede banen sig pænt. Men efterhånden svandt en af de økonomiske grundpiller væk i takt med indførelsen af træk og slip i København. Også passagertrafikken blev af mindre og mindre betydning. Det sidste ordinære passagertog kørte den 1. april 1938, men da havde Amagerbanen allerede i 8 år drevet busruter på den grønne ø. Under Anden Verdenskrig kom persontogene i gang igen, og godstrafikken fik et kraf­ tigt opsving, bl. a. i forbindelse med udbygningen af Kastrup lufthavn. Lufthavnens fort­ satte udbygning i efterkrigsårene betød, at banen i 1957 blev afkortet til Kastrup. En væsentlig del af transporterne bestod nu i olie og benzin fra Prøvestenen, hvilket blev afviklet på en lidet rationel måde. DSB stod for transporten fra godsbanegården til Amagerbro. Her skiftede man over til Amagerbanens lokomotiv, som kun kørte ca. 1 km, for Prøvestenen tilhører Københavns Havnevæsen, og så skulle der igen skiftes lokomotiv. Efter lange forhandlinger endte Amagerbanens historie med at det nydannede HT pr. 1. oktober 1974 overtog Amagerbanens busruter og dertil hørende materiel, mens bane­ anlæg m.v. fra samme dato overgik til DSB. A/S Amagerbanen trådte derefter i likvidation, og fra 14. oktober 1975 kunne aktie­ kapitalen indløses til pari - naturligvis i Amagerbanken. Det er en velskrevet og velillustreret bog, med fyldige oversigter over økonomi og trafik, men man havde dog gerne set lidt mere om materiellet, f. eks. i form af et tillæg med tekniske data for lokomotiver og vogne. Hans K ofoed

196

Made with