HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Rolf Dahl

Der blev indrettet et laboratorium, »destillerhuset«, til ham, hvor han kunne udføre sit arbejde. Af rentemesterregnskaberne kan man se, at kongen i juli 1609 slut­ tede kontrakt med Niels Jacobsen om at opmure tvende skorstene samt skillerum og gavle, som behov gøres i »Destilerhuset, som er udi det Hus, som apotekeren skal have sin værelse udi«. I den samme kontrakt står der senere »udi et af de Huse«, men hvis man kaster et blik på teg­ ningen af laboratoriet, forstår man godt, hvorfor skriveren ikke har kunnet bestemme sig for, om der var et eller to huse! Rimeligvis var huset (eller husene) opført af en tidligere grundejer, for af regnskaberne fremgår ikke, at det er bygget for kongens reg­ ning. Det lå i det vestlige hjørne af haven, hvor eksercerpladsen nu ligger, halvt ude i det nuværende Gothersgade. Her bringes en oversigt over håndværkernes gang i destillerhuset 1609—1618 :1 1609. September og oktober spækkes væggene og slages loftet med 1er, og der hugges stenbro. 1610. April 7. Niels Jacobsen har med sine folk arbejdet på det hus, som Peter Payngk skal have sin værelse udi. September 30. Jacob Hansen har skelnet taget, forhøjet en skorsten og lagt nogle gulve i Peter Payngk, destillerers hus. 1611. Marts 3. Till Deckenberge har gjort et skab med adskillige rum udi til Peter Payngk, item to hakkebænke og en sylle. 1614. Maj 1. Hans Ridder, kandestøber, har gjort en del instrumen­ ter udi kgl. Majt’s destillerhus. 1617. September 29. betales der for murerarbejde »paa huse, som Peter Payngk og Robbert Urtegårdsmand skal have deres værelse udi«. December 22. Hans Wegner, snedker, leverer vindueskarme i destillér- og apotekerhuset. 1618. Februar 12. Hans Wegner har lavet et stort nyt skab til destil­ lerhuset. Februar 20. En skorsten afbrydes i samme hus. Februar 21. En ovn sættes op i destillerhuset. Maj 10. Simon Simonsen, murmester, har muret 22 destillerovne op for Peter Payngk. August 3. Hans Wegner betales for et stort nyt skab med 72 skuffe- læddiker udi apotekerens lossemente.

36

Made with