HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Rolf Dahl

Rosenborg Have lavede han ikke blot medicin, men også konfekt og syltetøj.5 Esaias Fleischer blev i 1639 afløst som hofapoteker af Samuel Mejer, som vi skal høre nærmere om senere. En anden herre, som vi også skal høre nærmere om, Otto Sperling, var kommet til Haven den 7. juni året inden. Botanikeren, dr. med. Otto Sperling, en af sin tids ledende inden for botanikken, havde et betydeligt videnskabeligt arbejde bag sig da han kom til Rosenborg Have. Hans nære forhold til Corfitz Ulfeldt, rigshofmesteren, og Leonora Christine, som han ikke ville afsværge selv efter deres fald, førte til, at han kom til at tilbringe de sidste 17 år af sit liv i Blåtårn, men inden da havde venskabet bragt ham nogle fordele. Dem skal vi også høre nærmere om. Til dette sprænglærde miljø kom Niels Jensen Holst, efter hvad han selv fortæller, i 1633 17 år gammel. I et brev til Frederik den 3. skrev han i 1648,6 at han da havde »paa en 3 Aars tid . . . været hannss labo­ ratorio Betroet, och ellers Till forne thiendt der Wdj paa en 12 Aars tid«, og det bringer os tilbage til 1633. Det har ikke været muligt for mig at fremdrage noget konkret om, hvad han var beskæftiget med de første mange år, han var i laborato­ riet, kun at i 1642 fik »1 Thiener udi laboratorio (og det kan ikke være andre end vor mand) aarlig IIV 2 Dir. cour. 24 s. (i løn) Monatlig 4 Dir. cour.' (i kostpenge) er 50 Rixdlr. 2 Ort 16 s.«,7 og det er hvad en »karl« i kongens tjeneste på den tid normalt fik. Man kan altså gå ud fra, at Niels Holst i disse år har fungeret som karl. Og kusk. En for­ kærlighed for heste beholdt han - som vi skal se - hele livet igennem. Nogen akademisk baggrund havde han jo nok altså ikke. Men en praktisk uddannelse i laboratoriet har han vel fået under Peter Payngks kyndige ledelse, og sikkert er det, at han efterhånden må have lært sig at udføre de pligter, kongens destillerer var pålagt, således som de er beskrevet ovenfor: at lave eliksirer, ekstrakter og meget andet af de urter, der dyrkedes i den medicinske urtehave. Imidlertid fremgår det af rentemesterregnskaberne, at hans årsløn i efteråret 1644 havde gjort et ordentlig spring opad til 40 rigsdaler8 (Peter Payngks løn var på 50 rd.), og det kan vel næppe forklares på anden måde, end at han da var blevet en slags »konstitueret« destil­ lerer. Måske var Peter Payngk blevet syg, han døde i hvert tilfælde et halvt år efter, den 12. april 1645, 70 år gammel. Nu fik med et

42