HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Rolf Dahl

ligt forhold mellem de to. I brevet,13 som må være skrevet i stærk affekt (det har voldt klarere hoveder end mit adskilligt besvær at dechifrere det), meddeler han, »i hvilken grad han sidste lørdag blev forulæmpet af karlen Niels H., Peter Payngks tidlere kusk og dreng, som nu en tid lang har været og fremdeles er i Hans Majestæts labora­ torium«. Videre siger han, at han ikke for sin egen persons skyld vil volde Hans Majestæt besvær (»molestieren«) med sin henvendelse, da han selv godt ved, hvordan han kan revanchere sig, men mener dog, at uoverensstemmelsen bør ordnes af Hans Majestæt. Hvilken udgang sagen fik, ved jeg ikke, men brevet viser i hvert fald, at forholdene om­ kring Niels Holst ikke just var idylliske på denne tid. Vor helt må dog have klaret ærterne, men at følelserne mellem ham og apotekeren forblev kølige, kan man ane af et brev, Christian den 4. skrev på Flensborghus den 15. december samme år til rentemesteren.14 Kongen beder her nærmest om, at rentemesteren skal garantere Niels Holst frit lejde på apoteket: Kongen har bestilt »nogen Elixirie« hos ham, »som er in laboratorio ij haffuen«, og rentemesteren bedes være behjælpelig, »at hand aff Apoteckit kan faa ded dertil, som hand der­ til behøffuer, naar hand Eder derom besøger«. Her går det, trods alt, altså godt. Niels Holst må have følt, at hans stjerne var for opadgående, for under et af kongens ophold på Rosen­ borg Slot i februar 1647 androg han om »sin besoldings forbedring«. Kongen var også denne gang lydhør, og den 10. februar skrev han egenhændigt til sine rentemestre, at »epterdi (besoldingen) falder hannem heel knap«, skal de undersøge sagen.15 Rentemestrene så også det rimelige i andragendet, og allerede to dage efter blev der tilstået Niels Holst en årlig løn på 50 rigsdaler, en æresklædning så god, som vores sølvpop den bekommer, og 24 rigsdaler til husleje, udover 6 kurantdaler månedlig til en gemen arbejdskarl og en gemen hofklæd­ ning til denne til en værdi af 7 rdlr. 1 ort. Det var en klækkelig forbed­ ring, som satte Niels Holst i stand til at gifte sig. Brylluppet fandt sted året efter, og den udkårne var Maren Augustdatter, 32 år gammel, som sin gemal. Nu kunne man tro, at den hellige grav var vel forvaret, men sorte skyer skulle om kort tid tårne sig op i horisonten. Den politiske situa­ tion udviklede sig i slutningen af 1647 i rigshofmesteren Corfitz Ul- feldts og »svogerpartiets« favør, og han udvirkede, at hans protegé, 44