HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Kgl. destillerer Niels Holst og laboratoriet i Rosenborg Have

som dem kan imellem kende og adskille«, vedlagt endnu en supplik fra Niels Holst. Gårdsretten på Københavns Slot var værneting for per­ soner ansat i kongens tjeneste, og det må således være en anden »hof­ tjener« Niels Holst har været i klammeri med, om hvad og hvorfor ved vi ikke, da hverken supplikken eller retsprotokollerne eksisterer læn­ gere. Men forholdet til kongen lader altså til at være det bedste, for tre år efter udnævnelsen i 1649 fandt Niels Holst igen tiden moden til at søge om lønforhøjelse. Den 10. maj 1652 skrev han til kongen, at han nu i tre års tid på egen bekostning havde lejet vogne til at hente urter i marken til brug i laboratoriet og havde lejet folk for rede penge til at plukke urterne. Da han ikke havde fået hverken tøj eller kostpenge i tre år og »gud ved jeg sidder med mine mange små børn«, bad han kongen om enten at betale for vogn og hjælpere eller »også noget der imod af kongelig mildhed at forunde«, det vil sige lønforhøjelse.20“ Han fik lønforhøjelse, også denne gang, men hvor meget fortaber sig i det uvisse. Da rentemester Henrik Müller i 1672 skulle finde ud af, hvad Niels Holst egentlig tjente, måtte han konstatere, at i »regle­ mentet (derom) intet formeldis, mens derudj at vere Vdelat och redu- cerit«. Rentemesterregnskaberne fra disse år kaster dog noget lys over sagen. I 1654 gjorde nemlig hans indtægter et hop opad,21 og det skal nok sættes i forbindelse med den to år gamle ansøgning. Også den gang var der nemlig ebbe i statskassen, og lønningerne blev ofte ud­ betalt med store forsinkelser. En anden ting, som måske skal sættes i forbindelse med ansøgnin­ gen, er en post i rentemesterregnskaberne, som første gang dukkede op den 24. september 1652: »Givet Niels Jensen Holst destillator 32 dir., som er betaling i stedet for 24 favne stakket bøgeved ham årlig til form. laboratoriums fornødenhed at forbruge er bevilget«.22 Men tilbage til brevet. Så ynkeligt, som det lyder med alle de sultne små børn osv., var hans situation nu slet ikke. For på dette tidspunkt var Niels Holst forlængst begyndt at lægge grunden til en solid vel­ stand gennem omfattende grunderhvervelser. Ikke længe efter 1645, da hans økonomiske situation var blevet ra­ dikalt forbedret, var han flyttet fra Payngks på Gammeltorv, hvor han indtil da havde boet, til en gård han havde ladet opføre uden for Nørreport. Men i forbindelse med de omfattende fæstningsanlæg og

47