HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Rolf Dahl

byudvidelser omkring 1650 blev denne gård eksproprieret, og som erstatning fik han 22. maj 1650 anvist en grund i Frederiksborggade23 i den gamle Østervold, eller rettere i graven uden for den. De nye fæstningsanlæg fra Nørreport til Kastellet overflødiggjorde nemlig den gamle Østervold, som gik fra Nørreport til nuværende Kgs. Ny­ torv. Den blev derfor nu udparcelleret til byggegrunde. Betingelserne for de nye grundejere var de samme her som i »Ny København«, nem­ lig, at de selv skulle planere grunden, anlægge, brolægge og vedlige­ holde gaden for egen regning, bygge »god kiøbstads bygning« og siden vedligeholde den. Til gengæld fik de 12 års skattefrihed. Den 21. juli samme år24 fik Niels Holst skøde på endnu en grund, denne gang i Rosenborggade »indenfor festningen«, står der. Selv­ følgelig er det den nye festning, der sigtes til, for, som det fremgår af skitsen, lå også denne »grund« mestendels i den gamle grav, og var heller ikke så ligetil at bebygge. Men Niels Holst var ikke rådløs. Efter nogen tid gik han til kongen og besværede sig over sine vanskeligheder og bad om 20 års skattefrihed, og det fik han! Af kongens svar25 fremgår det, at hans »byggeplads (ligger) langs udi den dybe gamle grav uden for den gamle vold, hvor han ikke alene med stor bekostning har måttet nedbryde den gamle vold, men endog hente jord andetsteds fra til at opfylde graven«. Derfor har kon­ gen bevilget »at han på 20 års tid må nyde . . . alle friheder och privi­ legier, som andre der udi den nye by byggende vorder paa 12 aars tid er forundte«. Med kongens brev på 20 års skattefrihed i hånden gik Niels Holst for alvor igang med grunderhvervelserne. 22. september 1651 erhvervede han et smalt stykke jord mellem nu­ værende Nørrevoldgade og Rosenborggade.26 27. april 1652 fik han »skiøde paa trende pladse«.27 Den første var blot en bekræftelse på skødet af 22. maj 1650, den anden var en grund i Rosenborggade i forlængelse af den, han allerede ejede, mens den tredie strakte sig fra denne og op til Nørrevoldgade. 10. december samme år kom der nok en grund i Rosenborggade til, og den 6. maj 1653 endelig hjørnegrunden mod Tornebuskegade.28 Efter disse betydelige grunderhvervelser slog Niels Holst sig fo­ reløbig til tåls. Nu ejede han ikke længere kun grunde i den bund­ løse grav, de tre sidste erhvervelser havde gjort ham til ejer af en del 50

Made with