HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Kgl. destilleret Niels Holst og laboratoriet i Rosenborg Have

kan have hjulpet Niels Holst til at komme sejrende ud af genvordig­ hederne med Otto Sperling. Imidlertid må bryggeriet i Rosenborggade have gået glimrende, for allerede året efter det var startet, var Niels Holst igen igang med nye, store grunderhvervelser. Den 6. juni 1657 drejede det sig om ikke mindre end hele den karré, som afgrænses af nuværende Rosenborg­ gade, Tornebuskegade, Nørrevoldgade og Gothersgade.33 Denne grund kaldtes i skødet »it støcke Jord og haugeplads«, og var ikke be­ lagt med nogen byggeklausul. Vi skal senere vende tilbage til, hvad den blev benyttet til. At Niels Holst nu var blevet en holden mand kan man se af, at han under Københavns belejring i 1659 månedlig ydede et bidrag til gar­ nisonen på 27 rdlr., og det er lige så meget, som den daværende pro­ viantskriver Hans Hansen ydede. Men dette var langt fra hele Niels Holsts bidrag til byens forsvar. I det mandtal, som i februar blev op­ taget »over dem, der kan gaa til Volds« figurerer Niels Distelerer med 4 karle,34 og sammen med de andre 634 mand, som Klædebo Kvarter kunne stille, stod han stormnatten den 11. feburar under bagermester Mikkel Røbcke på kurtinen fra ny Nørreport Bastion til Rosenborg Bastion. I november samme år, da borgerne var blevet afløst af solda­ ter, blev der optaget et nyt mandtal, denne gang over »antal af sol­ dater, der kan tages i Indkvartering«, og heraf fremgår, at Niels Diste­ lerer skaffede husly til 6.35 Men lad os høre hvad destillereren selv havde at berette i et brev til Christian den 5. 15 år senere: »udi sidste belejrings tid holdt jeg på min egen bekostning 4 karle og dem udmunderede med heste og til­ børlig godt udvalgt gevær (bevæbning), med hvilke jeg også var ud­ kommanderet udi 7 fornemme udfald, tilmed lod jeg og dem holde hele natten udi reserve, og om dagen køre med tørv, sten og tømmer til voldenes reparation og derforuden holdt (jeg) 3 karle på volden kontinuerligt udi form. 2 år alt på min egen bekostning og begærede imidlertid ej nogen besoldning derpå.«36 En indsats udover det sæd­ vanlige! Som bekendt kronedes forsvarernes indsats med held, og svenskerne forlod Sjælland i 1660. Men da havde de levet af landet i 2 år, og der herskede mangel på nær sagt alle ting. Også ved. Skovene var forhugget, og mange opsøgte lensmanden

53