HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Rolf Dahl

niude dend Løn som han udj seniste giordte reglement . . . er tillagt.« Ordren om at give Niels Holst brev på dette gav kongen til sin kam­ mersekretær Peder Griffenfeld, som netop dette år var blevet medlem af Gehejmekonseilet, og endnu altså havde ansvaret for småtings­ afdelingen. Da sagen kom op igen året efter - for det gjorde den - var Griffenfeld allerede på vej mod magtens tinde, og det blev en anden embedsmand, som kom til at tage sig af sagen. Men endnu var der altså ingen ko på isen, og Niels Holst blev trolig ved med sine sysler i destillerhuset, nu under sin tredie konge. Imidlertid kan den nye konge ved nærmere eftertanke ikke have brudt sig om den gamle destillerers kunster, for det fremgår af parti­ kulærkassens regnskaber, at han året efter ansatte Mester Caspar Ragi som ny destillerer i Haven. Dette slog dog ikke Niels Holst ud. Han satte sig ned og kompone­ rede en »Memorial«45 til kammerkollegiet, hvor han henviser til den »skriftlige, forseglede ordre«, hvorefter han var »bevilget at nyde sin bestilling«, og beder kollegiet observere de efterskrevne punkter: 1) »Att Jeg maate bekomme huiss forderffuit win och winbrenne som vdj kongl: MaijjMwin kielder kunde forfalde och til anden brug eij nøtig (er) . . . och det (til) min Aller Naadigste herris och konings Nøtte Anvende. 2) Disligiste Aff koningl: Maij“ Lyst hauge huis forNøden giøres thil Min Naadigst herris och konings Behuff som Altid nu paa 33 Aars tid (jeg) bekommit haffuer. 3) Och att jeg maatte beholde mine Vesiker (blærer) och disteller instrumenter frij for ald affgifft och lisent ligesom Apoteker nyder her vdi byen.« Til sidst foreslår han, da den nye destillerer får 600 rdlr. årligt i løn, at han selv får det halve i løn, og for »den anden halve part at levere for hvad min nådigste konge behøver af de specc. (d. e. urteekstrakter og eliksirer osv.) som jeg kan præparere og derfor rigtig regnskab at gøre«. Rentemester Henrik Müller, som skulle forelægge sagen for kongen, har været noget i tvivl om, hvorledes det skulle foregå. Dels har han nok syntes, det var pinligt, at vor mand var blevet afskediget mindre end et år efter, at kongen havde »anbefalet (dvs. befalet) at forfærdige Niels Holst destillerers bestallingsbrev på at forblive herefter frem­ 56

Made with