HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Kgl. destillerer Niels Holst og laboratoriet i Rosenborg Have

største elendighed eftersom mine huse og værelser til kreditorerne er udsatte og mit forsæt er min armod på landet at forborge«. Helt så dramatisk var det virkelige liv nu ikke. 8 dage efter at brevet var skrevet indfriede Niels Holst gælden på sin bryggergård,54 og 11 dage senere optog han et nyt, over dobbelt så stort lån.55 Hans kredit­ værdighed kan altså ikke have været så ringe endda. Hvorom alting er, brevet gjorde næppe synderlig indtryk på kon­ gen, selv om det som supplik-kunst betragtet er en perle - han henviste det, nøjagtig som året før, til kammerkollegiet. Til disse vor mands fortrædeligheder kom samtidigt en »stridighed om it støcke jord«. Sagens udfald kendes ikke, men den drejede sig om den smalle tarm i Frederiksborggade, som han havde fået skøde på af Frederik den 3. fem år tidligere. Vor mand androg - sin vane tro - til Christian den 5. »huorledis eendeel hans Naaboer . . . ville hindre hannem adgang«, og beredvilligt lod kongen sagen henvise til byens borgmestre og råd.56 Den unge konge var altså ikke helt ufølsom over­ for den aldrende destillerers supplik-kunst, blot han ikke forsøgte at slå ham for penge! Imidlertid havde kammerkollegiet behandlet sagen om den øde jord i Sorø Amt den 31. ju li,57 og nu skete der noget. Den 19. september fik Niels Holst skøde på en hel stribe af kronens grunde til en samlet værdi af 14473/4 rdl. 6 s. til dækning af sine fordringer, blandt andet løn fra 1. januar 1668 til 1. maj 1670, 540 rdl. 16 sk. og for kul og brændeved til laboratoriet fra 1. januar 1669 til 1. maj 1670, 72 rdl.58 Hermed var omsider - over 4 år efter afskedigelsen - hans mellemværende med kongen bragt ud af verden. Niels Holst kom altså ikke til at »forborge sin armod på landet« af den enkle grund, at der ingen armod var at skjule. Nogen skulle der jo også være til at tage sig af bryggeriet og hestene i Rosenborggade. Men otiet blev ikke langvarigt. I 1676 døde både Niels Holst og fru Maren, og blev begravet i Trinitatis Kirke. Ligstenen bar følgende inskription:

Det som var taget af Jorden Er her igien kommet til Jorden da tilforn det Himmelens var

59