HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1986 h5

Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København

os, hvad enten vi selv har gået der eller ej. Men hvorfor ser de gamle københavnske skoler egentlig sådan ud? Hvilke tanker havde arkitek­ ter, ingeniører og andre fagfolk om skolernes udseende og indretning og deres placering i lokalmiljøet i slutningen af 1800-tallet, og hvor­ dan kan det være, at disse skoler har kunnet bruges i over 100 år på trods af den samfundsmæssige og skolemæssige udvikling? Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare i det følgende. De gamle skoler var naturligvis ikke blevet til uden planlægning. Graver man de gamle byggesager frem på Københavns Stadsarkiv, vil man nemlig opdage, at der rent faktisk var tale om et slags »udvik­ lingsarbejde« i årene 1844 til midten af 1890erne. Derfor ligner næsten alle skolerne fra 1890erne også hinanden til forveksling, f. eks. skolerne på Enghavevejen, Istedgade (nu Enghave Plads) og ved Østre Gas­ værk. Det var især to arkitekter, der kom til at tegne denne udvikling, nemlig Hans Holm, der tegnede 10 skoler i perioden 1874-1885, og stadsarkitekt Ludvig Fenger, der tegnede 14 skoler i den tid, han var stadsarkitekt, dvs. fra 1886 til 1904. Sammen med 3 -4 andre arkitekter, som også tegnede skoler for Københavns kommune i denne periode, var de medvirkende til, at borgerskabets syn på arbejderklassen og opdragelsen af dens børn gennem offentlig skolegang blev materialiseret - man fristes til at sige foreviget - i de gamle skolers ydre og indre planløsning. Gennem en analyse af de gamle skolers anatomi og de diskussioner, der gik forud for deres opførelse, i skoledirektionen, i Magistratens 1. afdeling, hvorunder skolevæsnet sorterede, på stadsarkitektens kontor og i pressen, kan vi danne os et billede af dette »ideologiske og politi­ ske mønster«. Ludvig Fengers skoler I den anden halvdel af det 19. århundrede skete der nærmest en eks­ plosiv udvikling i det københavnske skolevæsen. 25 nybyggede skoler på 25 år (1875-1900) siger noget om udviklingstakten, og for sin sam­ tid var det københavnske skolevæsen da også overordentlig progres­ sivt. Kommunens løbende udgifter steg meget voldsomt i perioden 1875-1900. I årene 1875-85 var der tale om en stigning på 79% og i

65